FORLAGET WUNDERBUCH

 

Aktuelt

Forlaget Wunderbuch

Redaktionskomité

Bogtilrettelægning

Særudgaver

Plakattryk

Salg af bøger

Nyhedsbrev

Facebook

Kontakt

 

.

6 billeder

 

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham (særudgave)

Tilrettelæggere: Peter Brandes og Klaus Gjørup
Halvbind, 80 sider, 42,0 x 29,5 cm (tværformat)
Originalt træsnit medfølger  og ilægges, sammen med bogen, en kassette
Oplag: 50 nummererede (I-L) og signerede eksemplarer
Udgivet oktober 2014
ISBN: 978-87-997562-3-0
Pris: kr. 2.499,-

 

Særudgaven udkommer i et samlet oplag på 50 eksemplarer. Disse signeres og nummereres med romertal (I-L) af Peter Brandes. Med særudgaven følger et signeret og nummereret træsnit trykt af kunstneren på 110 gram japansk koshi håndlavet papir opklæbet på 250 gram Arches velin papir. Særudgaven med træsnit ilægges en håndgjort kassette. Særudgaven bedes bestilles direkte hos forlaget.

I en serie på tredive tegninger ønsker Peter Brandes at føre en samtale med Kierkegaards Frygt og Bæven, med Første Mosebog og indirekte med den lange ikonografiske tradition om episoden, hvor Gud krævede, at Abraham skulle ofre sin søn Isak. Bogen indledes med et udførligt essay af filosoffen Ettore Rocca.

Tegningerne er lavet på forskellige slags papir fra 1700- og 1800-tallet, blandt andet japansk papir, papir på basis af bomuld og hør og tyndt karton. I forhold til papirets struktur og porøsitet bruger Brandes forskellige blyanter, trækul og tusch. Der er altid taget det mest omhyggelige hensyn til papirets svar på de tegnede streger, som derfor får en nænsom karakter. De præcise bevægelser – ikke en linje er blevet fortrudt og udvisket – giver tegningerne et statuarisk udtryk, som om figurerne er mejslet i sten. Brandes’ tegninger er gengivet i fuld størrelse.

Peter Brandes (f. 1944) er maler, grafiker, billedhugger og fotograf. Brandes er autodidakt. Gift med billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt. Bor og arbejder i Asger Jorns hus og atelier i Colombes uden for Paris. Brandes’ kunst kredser ofte om temaer fra kristendommen, jødedommen og den antikke mytologi. Har udstillet på bl.a. Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, Museum Schloss Hohentübingen, Museum Hölderlinturm Tübingen, Sophienholm, Skovgaard Museet, Ribe Kunstmuseum, Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Museet for Fotokunst, Det Danske Hus i Paris, Trapholt, Verdensudstillingen i Sevilla og Galerie Moderne i Silkeborg. Udført en række store offentlige udsmykningsopgaver i ind- og udland:  Monument i Holocaustmuseet i Jerusalem, Kirken Village of Hope i Los Angeles, Vejleå Kirke i Ishøj, Roskilde Domkirke og Nordlyskatedralen i Alta (Norge). Repræsenteret på Statens Museum for Kunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Ny Carlsberg Glyptotek, Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Göteborgs Konstmuseum, Museum of Modern Art i New York, Louvre og Bibliotèque Nationale i Paris. Brandes er medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Har illustreret en række bøger, bl.a. af Homer, Sofokles, Ovid, Euripides og Aischylos. Passioneret bog- og kunstsamler. I 1994 modtog Peter Brandes Eckersberg Medaillen og i 2013 Friederich-Hölderlin-Preis.

Ettore Rocca (f. 1966) er filosof og gæsteforsker ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet samt lektor i filosofisk æstetik ved Università Mediterranea di Reggio Calabria, Italien. Ph.d. i filosofi i 1997 ved Università di Bologna på afhandlingen Kierkegaard. Silenzio e comunicazione. Medlem af Søren Kierkegaard Forskningscenterets Advisory Board. Ud over en lang række artikler til internationale tidsskrifter og antologier har han bidraget med essays på dansk i Lysets handlinger: Vejleå kirke. Ishøj (2013) og Længsel: Lundbye og Kierkegaard (2013). I 2012 udgav Ettore Rocca en meget rost Kierkegaard-monografi på italiensk, denne kommer i en dansk udgave i begyndelsen af 2015. I 2007 blev Ettore Rocca tildelt Cavaliere dell’Ordine della Stella della Solidarietà Italiana af den italienske stat for sin Kierkegaard-forskning samt sit aktive virke for at fremme den kulturelle udveksling mellem Danmark og Italien.

At se Abraham er tilrettelagt af Peter Brandes og Klaus Gjørup. Sats er foretaget af Narayana Press med skrifttypen Sabon, der er tegnet af Jan Tschichold. Peter Brandes’ originaltegninger er scannet og hovedsagligt reproduceret i fuld størrelse. Bogen er trykt af Narayana Press på Gyllingnæs. Forsatspapiret og de indledende og afsluttende sider er trykt på 150 gram Hahnemühle kobbertryk, mens tegningerne er trykt på 175 gram træfrit papir Igepa fra Michaelis & Co. Indbundet i garnhæftet halvbind med Buckram-lærred på ryggen. Bogbinderarbejdet er udført af Beltz i Bad Langensalza.


 

 

 

Jens Carl Sanderhoff
Død mands manifest

Friedrich Hölderlin
Tårndigte

Jens og Linda Handrup
Fortællingen om Thise Mejeri

Jens Carl Sanderhoff
Djævlens protegé

Per Jepsen (red.)
Tænkningens veje. Et festskrift til Søren Gosvig Olesen

Giorgio Agamben
Signatura rerum. Om metoden

Jens Carl Sanderhoff
Europas floder

Maja Lisa Engelhardt og Kaj Mogensen
Opstandelseslyset

Jane Havshøj og Peter Brandes
Lyset som relation

Simon Grotrian og Peter Brandes
Sneens tretten digte

Marianne W. Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe  
Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Dorthe Jørgensen
Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium

Anne Ehlers og Elle-Mie Ejdrup Hansen (red.)
Langenæskirken. Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud

Giorgio Agamben
Midler uden mål. Noter til politikken

Per Andersen og Kim Karmark
Fortællinger fra Fur

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham (særudgave)

Anette H. Flensburg
Vi bor i hinanden

Stig L Andersson
Empowerment of Aesthetics

Søren R. Fauth
Universet er slidt

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden (særudgave)

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet (særudgave)

Søren Gosvig Olesen
Forsøg med filosofien

Ole Thomsen
Det lune land. Om liv på Mols

Ole Thomsen: www.detluneland.dk

Martin Heidegger
Sprog og hjemstavn

Martin Heidegger
Markvejen

Martin Heidegger
Ophold