FORLAGET WUNDERBUCH

 

Aktuelt

Forlaget Wunderbuch

Redaktionskomité

Bogtilrettelægning

Særudgaver

Plakattryk

Salg af bøger

Nyhedsbrev

Facebook

Kontakt

 

.

5 billeder

 

Jens Carl Sanderhoff
Djævlens protegé

Tilrettelæggere: Per Andersen og Klaus Gjørup
Omslagsmotiv: Martin Bigum
Papirhelbind, 15,4 x 22,8 cm, 336 sider
Udgivet november 2016
Pris: kr. 279,-

 

Djævlens protegé er andet bind i romantrilogien Europas floder. Trilogien består af tre selvstændige bind, der fletter sig sammen til et intrikat mønster. Strukturen minder om floder i et landskab set fra stor højde, der ad forskellige ruter løber sammen i det samme hav. Trilogien bevæger sig fra det brede svæv henover ni menneskers historie, til ni menneskers fortættede nu, for at ende i ét menneskes prisme. Sanderhoffs romantrilogi er for læsere, der nyder en smuk og udfordrende fortælling – en romantrilogi for litterære feinschmeckere.

I trilogiens første bind, Europas floder, introduceres vi for de ni mennesker, hvis livsbaner og gemytter er meget forskellige. Bogen er inddelt i ni afsnit, og hvert af disse danner gennem korte nedslag en mosaik af et menneske, fra barndom og opvækst, gennem ungdom og voksenliv, frem til bogens nu, hvor alle ni er på vej til den samme begravelse. De kender ikke hinanden, men de har alle været venner med den person, som nu er død og skal begraves. Engang havde han betydet noget helt afgørende for dem alle. Og da de hver især har modtaget et brev om, at vennen har efterladt sig en arv, som de kan få del i, beslutter de hver især at dukke op til begravelsen (Udgivet juni 2016).

Titlen på andet bind er Djævlens protegé. Titlen alene er en lille udfordring. Det hedder jo djævlens advokat, mens det er helte, der har en protegé. Her ligger en gåde, et svar i kim, som belyser alle tre romaner. Romanen foregår over en weekend i en hytte. Den afdøde har tilrettelagt en morbid leg med sine venner; de skal dyste om arven efter ham, et hus beliggende i den sydtyske by Freiburg. Alle er motiveret af forskellige grunde. Alt imens handlingen udspiller sig, løber en lind strøm af musik gennem romanen. Det er
så at sige en roman med et soundtrack og samtidig en nærmest teateragtig eller filmisk fortælling.

Den sidste del af trilogien Død mands manifest følger dén af de ni, der arver den afdødes hus. Arvingens rejse ned i hjertet af Europa bliver en voldsom åbenbaring, der også handler om det at læse, at forstå verden gennem ordet (Udkommer til foråret 2017).

Jens Carl Sanderhoff (f. 1966) er forfatter, poet og komponist. Sanderhoff debuterede som skønlitterær forfatter i 1990 med ti digte i tidsskriftet Hvedekorn. Samme år medvirkede han ved lyrikoplæsningsarrangementet State Mental på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Året efter i 1991 debuterede han med tolv digte i Hvedekorn. I bogform debuterede han i 2008 med digtsamling Underflugt. Fra 2010 og frem er der udkommet 4 titler på Forlaget Armé, alle udgivet under pseudonymet Tage Aille Borges. Sanderhoff er autodidakt komponist og har offentliggjort op mod 600 satser, bl.a. 24 symfonier, 15 strygekvartetter, adskillige koncerter og suiter for orkester, herunder stykket Dead River for strygere og slagtøj, der indgår i hans romantrilogi Europas floder.

 

Jens Carl Sanderhoff
Død mands manifest

Friedrich Hölderlin
Tårndigte

Jens og Linda Handrup
Fortællingen om Thise Mejeri

Jens Carl Sanderhoff
Djævlens protegé

Per Jepsen (red.)
Tænkningens veje. Et festskrift til Søren Gosvig Olesen

Giorgio Agamben
Signatura rerum. Om metoden

Jens Carl Sanderhoff
Europas floder

Maja Lisa Engelhardt og Kaj Mogensen
Opstandelseslyset

Jane Havshøj og Peter Brandes
Lyset som relation

Simon Grotrian og Peter Brandes
Sneens tretten digte

Marianne W. Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe  
Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Dorthe Jørgensen
Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium

Anne Ehlers og Elle-Mie Ejdrup Hansen (red.)
Langenæskirken. Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud

Giorgio Agamben
Midler uden mål. Noter til politikken

Per Andersen og Kim Karmark
Fortællinger fra Fur

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham (særudgave)

Anette H. Flensburg
Vi bor i hinanden

Stig L Andersson
Empowerment of Aesthetics

Søren R. Fauth
Universet er slidt

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden (særudgave)

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet (særudgave)

Søren Gosvig Olesen
Forsøg med filosofien

Ole Thomsen
Det lune land. Om liv på Mols

Ole Thomsen: www.detluneland.dk

Martin Heidegger
Sprog og hjemstavn

Martin Heidegger
Markvejen

Martin Heidegger
Ophold