FORLAGET WUNDERBUCH

 

Aktuelt

Forlaget Wunderbuch

Redaktionskomité

Bogtilrettelægning

Særudgaver

Plakattryk

Salg af bøger

Nyhedsbrev

Facebook

Kontakt

 

.

6 billeder

 

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet
(særudgave)

Litografiske værker: Eduardo Chillida
Originaltitler: »Für Eduardo Chillida« og »Die Kunst und der Raum«
Oversætter: Klaus Gjørup i samarbejde med Søren R. Fauth
Tilrettelæggere: Per Andersen og Klaus Gjørup
Håndindbundet, ilagt bogæske, 17,4 x 23,4 cm
Bogbinder: Lars Hedegaard, Bogbinderiet i Aarhus
Udgivet april 2012
ISBN 978-87-992806-1-2
Pris: kr. 900,- udsolgt fra forlaget


Eksklusiv særudgave i et oplag på kun 25 nummererede eksemplarer.

Til særudgavens bogbind er fremstillet et særtryk af Chillidas omslagsmotiv. Trykt på samme type papir som materien og uden forstyrrende titelpræg; ligesom det er tilfældet med originaludgaven. Særudgaven er håndindbundet og ilagt en håndgjort bogæske påsat titelpræg. Formgivet af Klaus Gjørup og – udført af bogbinder Lars Hedegaard fra Bogbinderiet i Aarhus.

I 1968 foreslog Erker-Galerie i St. Gallen i Schweiz filosoffen Martin Heidegger (1889-1976) at udføre et bogværk i samarbejde med billedhuggeren Eduardo Chillida (1924-2002). Heidegger indvilligede, og i foråret 1969 kunne Erker-Verlag udgive Die Kunst und der Raum. Til bogen skabte Chillida, udover omslaget, syv litografiske collager. Heideggers egenhændige håndskrevne tekst blev ligeledes trykt litografisk. Resultatet er en ualmindelig intens dialog mellem tekst og billede. Denne originaludgave er i dag uhyre sjælden og kostbar. Forlaget Wunderbuch har imidlertid fået rettighederne til at gengive dette klenodie. Kunsten og rummet indledes således med en faksimile af originalens litografiske værker af Chillida og Heideggers håndskrevne tekst. Oversættelsen af Heideggers tekst begynder med en dedikation han skrev til Chillida under deres arbejde. Herefter følger Heideggers tekst Kunsten og rummet.

Bogen er tilrettelagt og sat af Per Andersen og Klaus Gjørup. For at viderebringe Heideggers nøgterne og insisterende tone er bogen sat med Helvetica Neue Extended Bold, og hans mange dvælende pauser fremhævet ved dobbelte mellemrum efter sætningernes afslutning. Af hensyn til satsbilledet er der hverken indsat noter eller parenteser; oversættelsen kan stå alene. Originaludgaven af Die Kunst und der Raum er stillet til rådighed af Kantonsbibliothek Vadiana St. Gallen og scannet af Fine Scan – Dreischiibe ligeledes i St. Gallen. Bogtrykkerarbejdet er udført af Narayana Press i Gylling. For at understøtte Chillidas robuste formsprog er bogen trykt på det ubestrøgne rustikke papir Munken Pure Rough 170 gram fra Arctic Paper. Bogen er trykt i 4-farver. 8-sidig udskydning. Påsat sort kapitæl- og læsebånd. Af hensyn til bogens harmoniske hele er forsatssider og de tre snitflader farvet sort. Hermed er ønsket at bogens typografi, papir og bind får en fylde, der kan måle sig med indholdets tyngde. Formatet på bogen er det samme som originalens: 15,4 x 21,5 cm, og omfanget 64 sider. Oplaget er 25 eksemplarer. Hvert eksemplar er nummereret.

 


 

Jens Carl Sanderhoff
Død mands manifest

Friedrich Hölderlin
Tårndigte

Jens og Linda Handrup
Fortællingen om Thise Mejeri

Jens Carl Sanderhoff
Djævlens protegé

Per Jepsen (red.)
Tænkningens veje. Et festskrift til Søren Gosvig Olesen

Giorgio Agamben
Signatura rerum. Om metoden

Jens Carl Sanderhoff
Europas floder

Maja Lisa Engelhardt og Kaj Mogensen
Opstandelseslyset

Jane Havshøj og Peter Brandes
Lyset som relation

Simon Grotrian og Peter Brandes
Sneens tretten digte

Marianne W. Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe  
Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Dorthe Jørgensen
Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium

Anne Ehlers og Elle-Mie Ejdrup Hansen (red.)
Langenæskirken. Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud

Giorgio Agamben
Midler uden mål. Noter til politikken

Per Andersen og Kim Karmark
Fortællinger fra Fur

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham (særudgave)

Anette H. Flensburg
Vi bor i hinanden

Stig L Andersson
Empowerment of Aesthetics

Søren R. Fauth
Universet er slidt

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden (særudgave)

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet (særudgave)

Søren Gosvig Olesen
Forsøg med filosofien

Ole Thomsen
Det lune land. Om liv på Mols

Ole Thomsen: www.detluneland.dk

Martin Heidegger
Sprog og hjemstavn

Martin Heidegger
Markvejen

Martin Heidegger
Ophold