FORLAGET WUNDERBUCH

 

Aktuelt

Forlaget Wunderbuch

Redaktionskomité

Bogtilrettelægning

Særudgaver

Plakattryk

Salg af bøger

Nyhedsbrev

Facebook

Kontakt

 

.

9 billeder

 

Marianne Wirenfeldt Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe
Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Tilrettelægger: Trine Rask
Halvbind, 24,0 x 30,0 cm, 160 sider
Udgivet november 2015
ISBN 978-87-997562-7-8
Pris kr. 349,-


Spørgsmålet om på hvilken måde et fysisk rum, enten indenfor eller udenfor vinduerne, afspejler sig i det litterære værk er inspirationen for nærværende bog. Derfor har den fået titlen Skrivestedet, dette forstået både direkte, som værende fysiske rum, men også indirekte som værende de mentale rum, der var Karen Blixens.

Fotografen Kurt Rodahl Hoppe har sammen med forfatteren Marianne Wirenfeldt Asmussen opsøg alle stederne, alle detaljerne i Karen Blixens huse i Kenya og Danmark, og bogens fortælling søger at afdække og aftvinge stederne deres betydning, egenart og skønhed. De har været inspireret af spørgsmålet om, hvorvidt et arbejdssted - et skrivested - sætter sig spor i forfatterskabet. Blixens steder og rum både inde og ude er opsøgt og genskabt i billeder. Af og til er de nye farvebilleder bragt i dialog med gamle sort-hvide fotografier fra dengang, Blixen var der, eller de er enkelte steder ledsaget af citater fra forfatterskabet.

Marianne Wirenfeldt Asmussen er mag. art. i kunsthistorie, grundlægger og leder af Karen Blixen Museet fra 1990-2009, forfatter til en række kataloger og bøger, senest sammen med Marianne Juhl udgiver af Karen Blixen i Afrika. En brevsamling 1914-1931. 4 bind (2013).

Kurt Rodahl Hoppe er fotograf. Har illustreret en lang række bøger om arkitektur og kulturhistorie, senest Magiens huse - Danske teaterbygninger (2013) og Eriksholm (2012). Udgivelser i eget navn kan nævnes Blomstersprog (2009) og Skjulte rum, glemte steder (2009). Kurt Rodahl Hoppe har udstillet fotografier i ind- og udland.

Skrivestedet er tilrettelagt af grafiker og skriftdesigner Trine Rask, som har sat bogen med skrifterne North, Rum og Karen; alle tre tegnet Trine Rask.  Skriften Karen har hun specialdesignet til denne udgivelse efter studier af Karen Blixens håndskrift. Den benyttes til bogens store citater fra Blixens forfatterskab. Til skriften North er endvidere specialdesignet en kursiv, der spejler skriften Karen i hældning og nogle af bogstavernes udformning. Bogens billedforløbet er tilrettelagt af Klaus Gjørup og Per Andersen i samarbejde med bogens fotograf og forfatter. Skrivestedet er trykt i 4-farver på Arctic Volume Ivory 150 gram af Narayana Press på Gyllingnæs. Forsatspapiret er pantonefarvet Munken Pure Rough 120 gram. Indbundet i garnhæftet halvbind med Princesseleinen på ryg af Beltz i Bad Langensalza, isat kapitælbånd og titlen prægtrykt. Formatet er 24,0 x 30,0 cm og omfanget 160 sider. Oplaget på 1000 eksemplarer.

 

Anmeldelser

»En billedbog fyldt med de dejligste fotografier i farver af Blixens steder i Afrika og Danmark. Oftest uden at Blixen selv er på billedet. Snarere får vi hendes øjne at se med: En vej med rødt grus slynger sig gennem savannen. Græssende flokke af dyr under en vid horisont med himmelrummet over. Et hus midt i tropisk bevoksning på en bjergside. Skønt at forestille sig den virkelige … Disse fotografier af Kurt Rodahl Hoppe såvel fra Afrika som fra Danmark emmer af liv selv af de døde ting på borde og karminer. Det er, som lysets klokkeslet uden at være angivet lægger sig ind over billedet. Lige netop nu kunne Karen Blixen køre hen ad den røde vej i savannen og mærke sig netop dette sving på vejen, husket ikke for noget særligt, men bare som et sving, hvor en vej drejer! … en relevant gennemgang af Blixens konkrete omverden, når hun skrev … sobert og rigtigt og levende skrevet af Marianne W. Asmussen, tidligere leder af Blixens-museet, der som den fuldendte guide fortæller om tingenes historie. En virkelig smuk og oplysende bog … For alle Blixen-fans, der ikke kommer på museet flere gange om året: Her er gaven til dem!« Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad, 2. januar 2016.
Læs hele anmeldelsen her:

»Ny billedbog om Blixens og stedets ånd er overdådig smuk … gør hendes verden højst nærværende. Forfatterens og fotografens idé er ud fra det romerske begreb ’genius loci’, stedets ånd, dels at opsøge Karen Blixens fysiske rum i bo- og skrivesteder – huse, indretning, miljø og landskab, dels at sammenstille gamle sort-hvide og nye farvefotos for at aflæse stedernes betydning, poesi og associationer. Forfatter og fotograf bevæger sig fra de fem søskendes barndom på Rungstedlund til den 28-årige Karens nye verden i Kenya fra 1914, og vi besøger ikke bare Farmen »i pottemagerfarver«, som hun selv sagde, med udsigt til de elskede Ngong Hills, men også to mindre kendte yndlingssteder: jagtfarmen ved Naivasha-søen og Denys Finch Hattons arabiske hus i Takaunga med udsigt til det indiske ocean. Og så buen tilbage i 1931 til Rungstedlund, hvor Karen Blixen efter sin mors død i 1939 kunne regere frit. Marianne Asmussen viser, hvordan den hjemvendte med genstande medbragt fra Nairobi – møbler, bøger, våben, dukker, billeder, kort, egne malerier samt den legendariske Corona-rejseskrivemaskine – kreerer sit helle i Ewalds stue: ved sin savnede far Wilhelm Dinesens skrivepult, med hans øjne i nakken, med udsigt til Øresund og til Denys i vindueskarmen, med det forladte Afrika og klassikerne inden for rækkevidde. Sådan aflæses ’skrivestedet’ som et magisk-mytologisk univers, der tænder hendes fantasi og transporterer savnet af Afrika til høj kunst … overdådig smukt er det. Det gælder også det perfekte boghåndværk fra Narayana Press og fra Skive-forlaget med det passende navn Wunderbuch.« Hans Hertel, Politiken, 20. december 2015.
Læs hele anmeldelsen her:

»Det er gennemført og godt gjort … Vi er i Afrika, på farmen og i Mombasa ude ved kysten - og det er billeder, der viser lige så stor skønhed, som man husker den fra filmen Mit Afrika i sin tid. Det er stille og stemningsfuldt - og det samme er billederne fra stuerne på Rundstedlund. Der ser ud, som da Karen Blixen sad her; plaget og forpint af sygdom, spinkel som et lig, følende sig ensom trods litteraturens vedholdende sværmen om hende. Og jo, vi har set motiverne før. Men Kurt Rodahl Hoppes billeder er så fine. Det er bjergtagende landskabsbilleder fra Afrika, viser sig fra sin mest fotogene side, og billederne fra det stille Nordsjælland er på sin vis også en stemningsmæssigt passende pendant til de citater fra Blixens værker ... Citaterne er sat med skriften Karen, som er tegnet til netop dette værk af skriftdesigneren Trine Rask, som lydhørt har taget udgangspunkt i Blixens karakteristisk klippefaste håndskrift. Det er gennemført og godt gjort, at man satser på at gå hele vejen i sådan et værk. Det er det, der er med til at fuldende en bog som æstetisk værk og understrege indholdets stemning.« Henrik Højgaard Sejerkilde, Midtjyske Medier, lørdagstillægget Fri, 5. december 2015.

 

.


Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2016

Forening for Boghaandværk har udvalgt Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark som eksempel på Årets Bedste Bogarbejde 2015. Med øje for bogens håndværksmæssige og æstetiske standard udvælger en sagkyndig komité årets smukkeste udgivelser. Komitéen gav kataloget følgende bedømmelse:

»Allerede på bogens bind møder man indtil flere små genistreger. Aftenstemningen på omslagsbilledet spiller perfekt sammen med den gule titeltypografi, og fotografiets fine formidling af skumring og varmt lys indefra yder sit væsentlige bidrag til en fængslende helhed. Trine Rask har modificeret Karen Blixens karakteristiske håndskrift til en smuk font, der med stor teknisk dygtighed er overført til ryggens røde lærred - Blixens skrift skaller ikke det mindste. Bogen rummer en visuel lystvandring af stor skønhed gennem Karen Blixens universer: Den afrikanske farm, Kenyas formidable savanne og så Rungstedlund ude og inde. Det hele er set og fotograferet af Kurt Rodahl Hoppe, der indfanger steds ånd forførende smukt. Baronessen selv optræder på enkelte små samtidige fotografier, der sammen med citater, sat med den omtalte håndskriftsfont, binder bogens fortælling sammen. Den store bog har et vellykket opluk, så ingen detaljer på de panoramiske fotos forsvinder ind i ryggen, og dygtigt reproarbejde yder billeddelen solid retfærdighed.«

 

 

Jens Carl Sanderhoff
Død mands manifest

Friedrich Hölderlin
Tårndigte

Jens og Linda Handrup
Fortællingen om Thise Mejeri

Jens Carl Sanderhoff
Djævlens protegé

Per Jepsen (red.)
Tænkningens veje. Et festskrift til Søren Gosvig Olesen

Giorgio Agamben
Signatura rerum. Om metoden

Jens Carl Sanderhoff
Europas floder

Maja Lisa Engelhardt og Kaj Mogensen
Opstandelseslyset

Jane Havshøj og Peter Brandes
Lyset som relation

Simon Grotrian og Peter Brandes
Sneens tretten digte

Marianne W. Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe  
Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Dorthe Jørgensen
Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium

Anne Ehlers og Elle-Mie Ejdrup Hansen (red.)
Langenæskirken. Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud

Giorgio Agamben
Midler uden mål. Noter til politikken

Per Andersen og Kim Karmark
Fortællinger fra Fur

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham (særudgave)

Anette H. Flensburg
Vi bor i hinanden

Stig L Andersson
Empowerment of Aesthetics

Søren R. Fauth
Universet er slidt

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden (særudgave)

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet (særudgave)

Søren Gosvig Olesen
Forsøg med filosofien

Ole Thomsen
Det lune land. Om liv på Mols

Ole Thomsen: www.detluneland.dk

Martin Heidegger
Sprog og hjemstavn

Martin Heidegger
Markvejen

Martin Heidegger
Ophold