FORLAGET WUNDERBUCH

 

Aktuelt

Forlaget Wunderbuch

Redaktionskomité

Bogtilrettelægning

Særudgaver

Plakattryk

Salg af bøger

Nyhedsbrev

Facebook

Kontakt

 

.

9 billeder

 

Anette Harboe Flensburg
Vi bor i hinanden

Tilrettelæggere: Klaus Gjørup og Per Andersen
Indbundet, 14,0 x 19,0 cm, 70 sider
Udgaver: Dansk, svensk og engelsk
Udgivet august 2014

ISBN: 978-87-992806-9-8
Pris: kr. 150,-

 

Vi bor i hinanden er en tekst- og billedbog, hvor teksterne bygger på erfaringen af at miste en tæt slægtning. Et liv hører op, mennesket bliver uden sted, men antager andre skikkelser. Som en samtale der fortsætter på et andet virkelighedsniveau.

Billederne af tomme rum er ligeledes forsøg på at fastholde det uhåndgribelige. Rummene er skrøbelige modeller, også uden sted. Men billeder og tekst er to forskellige sprog, to forskellige spor, der kun relaterer sig til hinanden på et subtilt plan.

Udover den dansksprogede udgave, udkommer bogen også i en svensksproget udgave Vi bor i varandra oversat af Ninni Holmqvist samt i en engelsksproget udgave We live inside one another oversat af Christopher Sand-Iversen.

Anette Harboe Flensburg (f. 1961) er billedkunstner. Uddannet ved Skolen for Kunst og Design i Kolding (1981-85), studeret filosofi på Københavns Universitet (1994-96). Har udstillet hos bl.a. KUNSTEN i Ålborg, Holstebro Kunstmuseum, Skive Kunstmuseum, Kunsthallen Brandts i Odense, Trapholt Kunstmuseum i Kolding, Kunsthal Brænderigården i Viborg, Skagens Museum, Göteborgs Konstmuseum, Vestfold Kunstmuseum i Norge, Bergen Kunsthall, Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh i Skotland. Udført udsmykningsopgaver for Uggeløse Kirke, Højesteret og Københavns Byret. Modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1997-1999) og i 2003 blev hun tildelt den svenske Carnegie Art Awards 2. pris. Anette Harboe Flensburg er medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Se mere på Anette Harboe Flensburgs hjemmeside

Vi bor i hinanden er tilrettelagt af Klaus Gjørup og Per Andersen, som har anvendt skrifttypen Futura. Bogtrykkerarbejdet er udført af Narayana Press på Gyllingnæs. Trykt på Munken Pure Rough 170 gram. Bogen er trykt i 4-farver. Indbindingen er garnhæftet papirhelbind; påsat kapitælbånd. Topsnittet er farvet sort.  Formatet er 14,0 x 19,0 cm og omfanget 70 sider.  Det samlede oplag er på 700 eksemplarer:  400 danske, 200 svenske og 100 engelske.

Vi bor i hinanden ISBN 978-87-992806-9-8
Vi bor i varandra ISBN 978-87-997562-0-9
We live inside one another ISBN 978-87-997562-1-6

 

Anmeldelse

»Flot boghåndværk, der i sig selv er et kunstobjekt. Anette Harboe Flensburgs bog Vi bor i hinanden er en smuk bog om afsked og efterliv. »Vi bor i hinanden.« En smuk sætning, som man kan blive ved med at gå og tænke over. På hvordan mennesker, man kender som barn, stadig lever inden i en. Bor der, som de bor i andre, de betød noget for. Når et menneske ikke lever mere, bliver den følelse af, at det bor inde i én måske endnu tydeligere, som om det dog skal have hjemme et sted, det menneske, som ikke mere er fysisk i blandt os. Ophavskvinden til den indledende sætning er maleren Anette Harboe Flensburg, som i en meget smuk og lækkert udført lille kunstnerbog skriftligt og visuelt reflekterer over tabet af en nærtstående. … Anette Harboes tekster er ganske korte og skifter mellem netop at være gådefulde åbne og så mere konkrete som beskrivelsen af at stå i haven, iført sin fars gamle jakke … Visuelt består bogen af ret små, fornemt trykte fotografier af nogle af de papmodeller Anette Harboe Flensburg bygger op, fotograferer og derefter bearbejder til malerier. … Det er drømmeagtige rum, løsrevet fra tid og sted. Rum der peger på både drøm og erindring, på fornemmelsen af både en tabt fortid og en fremtid, vi ikke har adgang til. Rum der ligger derude og venter, måske. … Vi bor i hinanden er en bog, men i sig selv også et kunstobjekt, der viser, hvad bogen som medie kan.« Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad, 16. oktober 2014.
Læs hele anmeldelsen her:


 

Jens Carl Sanderhoff
Død mands manifest

Friedrich Hölderlin
Tårndigte

Jens og Linda Handrup
Fortællingen om Thise Mejeri

Jens Carl Sanderhoff
Djævlens protegé

Per Jepsen (red.)
Tænkningens veje. Et festskrift til Søren Gosvig Olesen

Giorgio Agamben
Signatura rerum. Om metoden

Jens Carl Sanderhoff
Europas floder

Maja Lisa Engelhardt og Kaj Mogensen
Opstandelseslyset

Jane Havshøj og Peter Brandes
Lyset som relation

Simon Grotrian og Peter Brandes
Sneens tretten digte

Marianne W. Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe  
Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Dorthe Jørgensen
Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium

Anne Ehlers og Elle-Mie Ejdrup Hansen (red.)
Langenæskirken. Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud

Giorgio Agamben
Midler uden mål. Noter til politikken

Per Andersen og Kim Karmark
Fortællinger fra Fur

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham

Ettore Rocca og Peter Brandes
At se Abraham (særudgave)

Anette H. Flensburg
Vi bor i hinanden

Stig L Andersson
Empowerment of Aesthetics

Søren R. Fauth
Universet er slidt

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden

Giorgio Agamben
Sprogets sakramente. En arkæologi for eden (særudgave)

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet

Martin Heidegger | Eduardo Chillida
Kunsten og rummet (særudgave)

Søren Gosvig Olesen
Forsøg med filosofien

Ole Thomsen
Det lune land. Om liv på Mols

Ole Thomsen: www.detluneland.dk

Martin Heidegger
Sprog og hjemstavn

Martin Heidegger
Markvejen

Martin Heidegger
Ophold