Særudgave

Simon Grotrian og Peter Brandes

Simon af Kyrene. En salme

Særudgave i stort format med et oplag på fem eksemplarer. Bogen er håndindbundet og ilagt en håndgjort bogæske, der medfølger en suite på fem løse helark med koldnålsraderinger alle nummeret med romertal (I-V) og signeret af kunstneren.

Peter Brandes har graveret teksten og skabt de fem koldnålsraderinger og trykt dem på Aldo Gallens værksted i Pietrasanta. Trykt på håndgjort 200 grams papir fremstillet specielt til dette bogværk af bomuld og hør hos Puymoven Papirmølle. Indbundet på japansk vis af bogbinder Lars Hedegaard i Aarhus. Håndarbejde fra inderst til yderst. Bøgerne er nummereret (I-V) og signeret af Peter Brandes og Simon Grotrian.

Eksklusiv udgivelse med en salme af Simon Grotrian og koldnålsraderinger af Peter Brandes.

Simon af Kyrene
Bærer om sin hals
Smykket, der skal stene
Fandens brudevals
Simon bærer korset op ad bakken
Herrens smerte gnaver ham i nakken

Korset gror i haven
Over verdens brøl
Når vi rammer graven
Skal vi få et føl
Altid skal vi se de grønne heste
Slide stenen fri, vi er de næste

Simon af Kyrene
Kender pinens jag
Og med tornegrene
Står han op i dag
Sværdet gennem hjertet, der har boret
Trækkes ud af halsene ved ordet

Korset over verden
Er en druknedød
Til lavinesmerten
Og elektrostød
Jages vi af fanden kan dets skygge
Være vores liv og vores lykke

  • forfatter
    Simon Grotrian
  • kunstner
    Peter Brandes
  • titel
    Simon af Kyrene. En salme
  • pris
    9.500 kroner / Et eksemplar tilbage
  • køb
    Særudgaver bestilles direkte hos forlaget
  • tilrettelægger
    Peter Brandes
  • trykkeri
    Aldo Gallen
  • håndbogbinder
    Lars Hedegaard
  • indbinding
    Håndindbundet Japansk-bind ilagt bogæske
  • format
    52,2 x 40,4 cm
  • omfang
    12 sider
  • papir
    Håndlavet 200 grams bomulds- og hørpapir
  • skrift
    Håndskrift
  • oplag
    5 eksemplarer
  • udgivet
    2017/12

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget