Søren R. Fauth

Universet er slidt

Universet er slidt er et langdigt. Egentligt vil det være mere dækkende at kalde det et langt erindringsdigt, der som en fuga hele tiden vender tilbage til de samme temaer som tab; af nærvær, af fylde, af nysgerrighedens førstegangsberøring, af den flydende honning, der flyder fra sprogets turbiner, som det hedder et sted.

Universet er slidt udfolder sig som en digtfrise over leporelloens lange udfoldelige bane. Hver side er sat i tre kolonner og læseretningen den gængse. Ønsket med bogens tilrettelægning er at format, omslagsmotiv, tekst, sats og typografi udgør et organisk hele.

Søren R. Fauth (f. 1971) er forfatter, oversætter, digter og med i forlagets redaktionskomité. Professor i tysk litteratur ved Aarhus Universitet.

De første 50 eksemplarer er nummererede og signerede af digteren. I forbindelse med udgivelsen er der trykt en plakat med Jens E. Hansens omslagsmotiv. Plakaten måler 70 cm i højden og 35 cm i bredden, og er trykt på 150 gram Munken Pure Rough.

  • forfatter
    Søren R. Fauth
  • titel
    Universet er slidt
  • pris
    379 kroner / Få eksemplarer tilbage
  • tilrettelæggere
    Klaus Gjørup i samarbejde med Søren R. Fauth
  • omslagsmotiv
    Jens E. Hansen
  • indbinding
    Håndindbundet leporellobog
  • håndbogbinder
    Lars Hedegaard
  • format
    28,0 x 17,5 cm, leporello 13,5 meter
  • omfang
    48 sider
  • papir
    Munken Pure Rough 150 gram
  • skrift
    North
  • oplag
    300 eksemplarer
  • udgivet
    2013/12, 1. udgave
  • isbn
    978-87-992806-7-4

Anmeldelser

»Subtil sammenhæng mellem teksten og dens opsæt … Et usædvanligt bogværk. Tretten en halv meter sansemættet poesi i smuk indbinding. En smuk, idealistisk udgivelse … der er en subtil sammenhæng mellem teksten og dens opsæt. Det grafiske udtryk går ind og bliver en del af læsningens mening. Den sensible fornemmelse for detaljer af sanselig art og en direkte opfordring til at se, høre og mærke – livskvaliteter, som vi gerne mener udmærker børn, der endnu ikke er ødelagt af det kedelige, regelrette voksenliv – binder siderne sammen ... Godt og rosværdigt initiativ.«

Erik Svendsen, Jyllands-Posten, 13. maj 2014

»Fantastisk digtbog ... Søren R. Fauths elegante langdigt er en vidunderbog i mere end én betydning. Den er nemlig et ypperligt stykke boghåndværk … Derudover er den en glimrende digtsamling. … Man kan læse teksten i ét sammenhængende forløb, hvor de tre tekstsøjler på hver side dels udgør en serie enkeltdigte, dels fungerer som et samlet poetisk flow. … Man mærker digtets elegante spil med den romantiske filosofi … det er på intet tidspunkt kedeligt at glide igennem Søren R. Fauths suggestive tekstlandskaber. Lad os få nogle flere af dem – og meget gerne igen på et forlag som Wunderbuch, hvor boghåndværket stadig tages seriøst!«

Kristeligt Dagblad, 31. januar 2014

»Bogen ligger i grænselandet mellem kunsthåndværk og litteratur ... Den kunstfærdige udførelse er der ikke en finger at sætte på, den er luksuriøs fra ende til anden. Lyrisk er digtene en lang frise der løber i 13,5 meters længde. Ordene bølger og flyder konkret poetisk fremad, nogle gange langt og fraværende, andre gange varmt og nærværende, om universet i sin enkelhed og kompleksitet. Det er i høj grad en digtsamling, hvor formatet spiller sammen med formen og sproget.«

Lektørudtalelse, marts 2014


Interviews

»Universets brændte brevskriver. Victor Boy Lindholm og Søren R. Fauth udveksler tanker og breve i magasinet.«

Magasinet Atlas, 26. marts 2014

»Forfatteren, der skriver mod strømmen. Anders Raahauge interviewer Søren R. Fauth.«

Kristeligt Dagblad, 1. februar 2014

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget