Sappho
Roser fra Piería. Samtlige fragmenter
Den græske digter Sappho levede omkring 600 f.Kr. og betragtes som en af verdenslitteraturens største og mest afgørende skikkelser. Ingen har før eller siden beskrevet kærlighedens væsen så præcist og indsigtsfuldt som hun. Sapphos digte og fragmenter er oversat af Rasmus Sevelsted, som også har skrevet en fyldig efterskrift. Bogen er rigt illustreret af Peter Brandes.
Roser fra Piería giver for første gang en dansk oversættelse af samtlige Sapphos digte og fragmenter. Heri åbner sig en ellers skjult verden af savn, længsel og begær, en verden hvor roser blomstrer, duggen flyder, månen og stjernerne lyser, og hvor glimtet i den elskedes øjne kan få én til at skælve og hendes latter få ilden til at løbe under huden. Sappho taler om erotisk begær så sanseligt direkte og så nært, at den virker velkendt og umiddelbar her 2.600 år senere.
Men Sappho synger også om anden, mere fremmed tilværelse: Adonis’ død, Penthilidernes hus, om kanel, parfume og smykkede hårbånd importeret fra Sardis, smagløse bondepiger og Akherons bredder, om at ofre en hvid ged, og om at være grønnere end græs. Her beskriver hun en verden, der ikke, som det erotiske univers, ligner noget, vi kender, og ikke er blevet indoptaget i vores eget sprog. Sangenes verden af lyst og længsel er ikke en anden end den, hvor hvide geder bliver ofret til Zeus, hvor medlemmerne af religiøse kulter slår sig for brystet og river deres tøj i stykker i sorg over Adonis’ død, eller hvor et hårbånd fra Sardis kan sige meget om god smag og god familie. Tværtimod er Sapphos erotiske verden uadskillelig fra hendes religiøse, kulturelle og politiske verden.
Sapphos enestående placering i litteraturen skyldes netop hendes evne til at lade det personlige komme til udtryk inden for en meget stærk poetisk tradition, der først og fremmest lægger vægt på det fælles. Det er i denne spænding mellem det personlige og det fælles, at digtene og fragmenterne skal forstås. Det har derfor været et vigtigt ønske med denne bog at give en samlet og ligefrem gengivelse af hele den verden, Sappho beskriver, og at gøre denne verden så tilgængelig som muligt. Det gøres ved at oversætte til et dansk, der som Sapphos græske er direkte, præcist og personligt, men også ved at videregive det fremmede ved hendes sange, både i de kulturelle referencer og forestillinger og i den syntaks, der udtrykker det. Oversættelsen ledsages af en fyldig efterskrift, der indsætter digtene i deres kulturelle og litterære kontekst på baggrund af den allernyeste forskning inden for området.
Over en periode fra 2016 til 2020 har Peter Brandes skabt en række unikke tegninger, akvareller og gouacher til Sevelsteds oversættelse af Sappho. Et stort udvalg af disse er gengivet i bogen.
Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Han har illustreret en lang række bøger, bl.a. Homer, Sofokles, Aischylos, Ovid og Vergil. I 2013 modtog han Friederich-Hölderlin-Preis og i 1994 Eckersberg Medaillen.
Rasmus Sevelsted (f. 1984), ph.d. i klassisk græsk og latin fra Københavns Universitet i 2016 og siden 2017 forsker ved University of Cambridge. Han har været medlem af redaktionskomitéen for Platons Samlede Værker, og er forfatter til adskillige internationale videnskabelige artikler om forholdet mellem antik græsk poesi, kunst og filosofi.
Anmeldelser
»Ustyrligt smukke illustrationer … Rasmus Sevelsted leverer en grundig, vidende og perspektivrig introduktion til Sapphos tid som strålende tillæg til sin oversættelse for Wunderbuch. I et veloplagt pædagogisk skoleridt kommer vi omkring alt fra antikkens oralformulariske tradition til Sapphos litterære efterliv fra senantikken til Sylvia Plath. Særligt interessant er Sevelsteds pointe om, at Sapphos eksorbitante dyrkelse af det skønne, af klæder, tæpper, hårbånd og smukke sandaler, ikke blot kan afskrives som fjaset pyntesyge, men i høj grad må ses som en måde at signalere politisk og socialt tilhørsforhold på. At det æstetiske og det etiske væver sig så tæt ind i hinanden på Sapphos tid, at det ene ikke lader sig skelne fra det andet. I det hele taget runger Roser fra Piería af en dyb og rig forståelse for den tid, digtene udspringer af – og flere steder advarer Sevelsted forstandigt imod, at man lidt for frejdigt overfører nutidens opfattelser af køn, seksualitet og identitet på tekster fra antikken … ustyrligt smukke illustrationer af Peter Brandes.« (5 stjerner)
Kristeligt Dagblad, 19. december 2020
»Dragende … glimrende, grundig og lærd … en arkaisk og spændende klang. Artefakter fra et svundet aristokrati. Der er noget forsiret over Roser fra Piería. Sevelsted selv fremhæver i sit efterord betydningen af ordet »forsiret« for Sappho. Hendes skildring af smukke genstande og eksotisk håndværk er en af de måder, hun markerer sig som aristokrat. Når hun synger om elegante kvinder klædt i smykker, er der en slet skjult politisk undertone, idet Sappho reelt praler af sin families rigdom. Hendes fragmenter bør ifølge Sevelsted læses i den kontekst: Digtene er selv forsirede genstande, der fejrer verdens skønhed og Sapphos snilde. Det er i hvert fald sådan, man bedst læser Sevelsteds oversættelse. Især hans beslutning om så vidt muligt at følge den oprindelige græske ordstilling gør ofte digtene kringlede at læse, ikke ulig et af de snirklede smykker, Sappho kan have givet til en elsker. Der er noget kryptisk ved Sevelsteds Sappho, men også noget dragende, når mønsterets linjer langsomt samler sig, og man til sidst forstår, hvad sætningen betyder. Sevelsteds oversættelse har ofte en arkaisk og spændende klang … Efterordet er en glimrende, grundig, lærd og pædagogisk introduktion til Sapphos verden og efterliv.«
Weekendavisen, 20. november 2020
»Tindrende nærværende oversat … pragteksemplar af en bog. Roser fra Piería er en bog, der kræver tid og koncentration, men vil måske netop i den langsomhed åbne det tænkeværdige i det hellige. Midt i den lysning digtene da åbner. Selv fragmenterne kan åbne sig, hvis man giver sig tid som læser, men det kræver nok, at man benytter registeret bagest i bogen, hvor Sevelsted har anført betydningen af navne og steder. Her er måske en kærkommen mulighed for at genopfriske den oldgræske verdens tanke, som fødte Europa ud af dens efterveer … Fragmenterne er fint og tindrende nærværende oversat af Sevelsted, der har et nuanceret blik for det oldgræske sprog. Her mere præcist dialekten fra Lesbos og de lesbiske meter, mere om dette i oversætterens efterord, der med fordel kan læses før selve digtene … Dertil kommer, at Peter Brandes har illustreret dette pragteksemplar af en bog, hvilket vel nærmest er blevet lykkelig sædvane i danske oversættelser af antik græsk litteratur, og hvem kan være ked af det? Det overordnede indtryk bliver, at man sidder med noget eksklusivt og ikke mindst vigtigt i hænderne.« (6 stjerner)
Kulturen.nu, 23. november 2020
»De varmeste anbefalinger … Pragtværk med samtlige digtfragmenter af oldtidens store digterinde. Vil begejstre litterært interesserede og læsere af kærlighedsdigte … Sappho synger sanseligt om savn, længsel og begær, men også om gedeofring, kanel og parfume. Hun har haft en enorm virkningshistorie helt frem til i dag, og det er en stor gevinst, at vi nu beriges med Rasmus Sevelsteds tekstnære nyoversættelse, der åbner Sapphos lidenskabelige poesi og religiøse, kulturelle og politiske verden op for nutidens læsere. Digtene ledsages af Peter Brandes fantastiske illustrationer.«
Lektørudtalelse, DBC, januar 2021
»En af den europæiske litteraturs urkilder … Sapfo er det første knudepunkt i den europæiske, lyriske tradition, ophavskvinde til vores forestilling om, at eros bedst besynges – og det især, når den ikke gengældes – pr. digt … At læse Sapfo er at læse en af den europæiske litteraturs urkilder, kort sagt. Samtidig er hun, selvfølgelig, den vigtigste kvindelige forfatter inden … ja, på sin vis nogensinde … I sit meget oplysende og fyldige efterord til Roser fra Piería skriver oversætteren Rasmus Sevelsted om farerne ved at læse Sapfo helt ind i nutiden. Det er værd at huske, skriver han, at Sapfos digte formodentlig blev opført som del af kollektive ritualer, som korsang, måske med tilhørende dans, og det selv om de for os meget let læses som udtryk for en inderlig, subjektiv erfaring. Mange har formodentlig haft karakter af en art lejlighedsdigtning knyttet til for eksempel bryllupper eller andre af bystatens riter. De er i øvrigt, sådan er Sevelsteds udlægning, fyldt af en aristokratisk foragt for det folkelige og er gennemstrømmet af svært afkodelige spor efter politiske kampe og rivaliseringer på datidens Lesbos. Det ser man ikke som forudsætningsløs læser. Han skriver også fint om sit oversættelsesideal. Målet er at gøre Sapfo tilgængelig for nutiden, men samtidig bevare det fremmede i hendes tekst og den verden, den udspringer fra.«
Dagbladet Information, 23. december 2020
»Antikkens store digterinde var ret beset en rock star … en lækker purpurfarvet, blårygget bogsag, trykt på kraftigt taktilt bøttepapir med smukke illustrationer af Peter Brandes, der går i dialog med teksterne ved at bevæge sig mellem det figurative og det abstrakte, det sort-hvide og det kulørte, det løsrevne og det hele, det arkaiske og det moderne, skrift og tegning … I det lange efterskrift udtrykker oversætteren, Rasmus Sevelsted, sit ønske om »at komme tættere på en forståelse af den verden, Sappho beskriver, og menneskets plads i den«. Han interesserer sig for Sappho-digtenes sociale funktion som autoritativ formidling af den tids etiske og religiøse værdier. Således insisterer han på, at Sapphos lovprisning af smukke ting (guldsandaler, hårbånd, broderede sjaler osv.) ikke »blot« er udtryk for en »feminin æstetik«, men styret af aristokratiske idealer om sammenfaldet mellem det moralsk og æstetisk skønne. Det er historikerens interesse for Sapphos værk som kilde, frem for digterens billede af Sapphos fragmenterede korpus som en muterende organisme.« (4 hjerter)
Politiken, 15. marts 2021
