Marco Polo
Beskrivelse af verden
Udkommer primo 2024
Marco Polo (1254-1324) er en legendarisk skikkelse og betegnes gerne som alle tiders største rejsende, og hans beskrivelse af sin omtrent 25 år lange rejse i Østen er en af de vigtigste tekster i den europæiske kulturhistorie. En sand klassiker, der ikke tidligere har været oversat til dansk.
Marco Polos beretning vakte stor interesse i samtiden, hvilket fremgår af det meget store antal middelalderlige håndskrifter på forskellige sprog, der er bevaret, men den blev også modtaget med en vis skepsis; det var svært at se, om bogen var en ny romance eller virkelig den ’beskrivelse af verden’, som han selv kaldte den. Det Kina, hvis administration, byer, kanaler, havne og håndværk han fortalte om, og som han åbenlyst beundrede, var rigere og bedre ordnet end samtidens Europa.
Moderne forskning har imidlertid vist, at Marco Polo fortæller om forhold, han selv havde oplevet og var en god iagttager og en troværdig beretter. I bogens efterskrift skriver universitetslektor Bent Nielsen om den historiske baggrund, om kinesiske samfundsforhold og påviser, at Polo rent faktisk var i Kina.
På dansk har vi hidtil måtte nøjes med genfortællinger af Marco Polos rejseberetning, som ofte oversat fra engelsk, tysk eller fransk, men nu udkommer Beskrivelse af verden fra 1298 komplet og uden filter oversat direkte fra den toskanske kilde af Conni-Kay Jørgensen. Polos farverige fortællinger illustreres af Erik A. Frandsen, som har skabt helt nye værker til udgivelsen.
»Da Hulagu havde indtaget byen, fandt han kaliffens tårn fuldt af guld, sølv og andre skatte, så mange at man aldrig havde set mage på ét sted. Da Hulagu så alle disse skatte, undrede han sig meget og sendte bud til den besejrede kalif med spørgsmålet: »Kalif, hvorfor har du samlet så mange skatte? Hvad skal du med dem? Da du fik at vide at jeg kom for at overfalde dig, hvorfor betalte du så ikke ryttere og folk for at forsvare dig, dit land og dit folk?« Kaliffen vidste ikke hvad han skulle svare. Så sagde Hulagu: »Kalif, da du er så glad for skatte, skal du få nogen at spise.« Han fik ham spærret inde i tårnet og befalede at han hverken måtte få noget at spise eller drikke, og han sagde: »Nu kan du spise dig mæt i dine skatte!« Kaliffen overlevede i fire dage, og så døde han. Det ville jo have været bedre om han havde foræret skattene væk til forsvar for landet; så efter ham kom der aldrig nogensinde en anden kalif.«
»Herskernes hersker som hedder Kublai Khan, har en smuk skikkelse, hverken lille eller stor, men midt imellem. Han er godt i stand, alle hans lemmer er særdeles velformede, hans ansigt er hvidt og rosenrødt, øjnene sorte og smukke, næsen er nydelig og sidder fint. Han har fire kvinder som han betragter som sine lovformelige hustruer. Den ældste af de sønner han har med dem skal retmæssigt være hersker over imperiet efter hans død. De betegnes som kejserinder, og hver enkelt af dem kaldes ved navn, og hver enkelt af dem holder deres eget hof, og ingen af dem har under 300 tjenestepiger, og de har mange pager og eunukker og mange andre mænd og kvinder, således at hver enkelt af dem ved sit hof har 10.000 personer. Når storkhanen vil ligge med en af disse kvinder, får han hende bragt til sit værelse, og undertiden går han til hendes. Han har også mange veninder, og jeg skal påpege måden for jer: Der findes en art tatarer som kaldes Ungirak, de er meget smukke og yndefulde, og blandt dem udvælges de 100 smukkeste unge piger, og de føres til storkhanen. Han får kvinderne i paladset til at holde øje med dem og får dem lagt i sin seng for at finde ud af om de har frisk ånde, om de er jomfruer og helt igennem sunde. Og dem der i enhver henseende er gode og smukke, sættes til at tjene ham på følgende måde: I tre døgn ad gangen tjener seks af disse unge piger ham i værelset, i sengen og i alt andet han måtte behøve, og han gør med dem hvad han vil. Efter tre døgn kommer andre, og sådan går det året rundt, fra seks unge piger til seks andre.«
»De har meget smukke giraffer, og de ser ud som følger: Kroppen er kort, og de er temmelig lave bagtil, for bagbenene er korte, forbenene og halsen er meget lange og store: Fra jorden er giraffen tre skridt høj. Hovedet er lille, og de gør ingen skade; de har røde og hvide cirkler og er meget smukke at se på. Hanelefanten ligger med hunelefanten, ligesom manden gør med kvinden, det vil sige at hunnen ligger på ryggen fordi hun har organerne foran. Her findes verdens mest beskidte kvinder, de har en stor mund og tyk, kort næse, og deres bryster er fire gange større end andres.«
Erik A. Frandsen (f. 1957), selvlært kunstner. Bor og arbejder i Danmark og Italien. Medstifter af Værkstedet Værst. Repræsenteret på en række danske kunstmuseer. I 2016 modtog han Thorvaldsen Medaillen og i 1996 Eckersberg Medaillen. Har også illustreret Giovan Francesco Straparola Fornøjelige nætter. Eventyr og historier.
Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Har oversat bl.a. Galileo Galilei, Johannes Kepler, Giovan Francesco Straparola og Casare Pavese.
Bent Nielsen er lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Cand.phil. og ph.d. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om kinesisk historie og kultur. Har bl.a. oversat og kommenteret Konfucius. Samlede samtaler.
Anmeldelser
»