Frank A. Birkebæk

Ærtehalm

Kan en andens biografi bruges som facitliste til ens eget liv? Er en roman mere oplysende, mere sand, end en persons egen erinderingsbeskrivelse? Kan en tilfældighed i barndommen blive bestemmende for et helt liv? Kan en klog mand i Midtjylland snyde Fanden? Kan hovedgaden i Haslev udgøre scenen for et erotisk nedslag? Kan lysten til social tryghed tøjle Pegasus? Kan en fortovscafe i Rom være et etnologisk undersøgelsesfelt? Er døden en snylter på livet? Kan man have et godt liv, selvom ens tilværelse er slået fejl?

Ærtehalm tager læseren med på rejse. Til tidligere generationer. Til beretninger om vores land og dets forskellige egne. Til verdens metropoler og små flækker. Historierne. Livet. Troskab og utroskab. Kærlighed. Til hvid trøffel elegant og venligt høvlet over tagdækket pasta. Ærtehalm handler om livets mening. Om at åbne perspektiver i en verden, der kun er en verden, fordi »alle hænder har rørt hinanden«.

Frank A. Birkebæk (f. 1945) er historiker og forfatter. Udnævnt til direktør for Roskilde Museum, senere ROMU, 1979. Pensioneret 2017. Har været formand for Statens Museumsnævn. Næstformand i bestyrelsen for Roskilde Universitet. Initiativtager til og formand for NEMO (Network of European Museums Organisations). Initiativtager til Museet for Samtidskunst, Roskilde. Tildelt Ny Carlsbergfondets Hæderslegat 2015. Har skrevet historiske fagbøger og børnebøger.

Bogens omslag er skabt af Peter Brandes.

  • forfatter
    Frank A. Birkebæk
  • titel
    Ærtehalm
  • pris
    170 kroner
  • tilrettelæggere
    Per Andersen og Klaus Gjørup
  • omslag
    Peter Brandes
  • indbinding
    Garnhæftet papirbind
  • format
    14,0 x 21,0 cm
  • omfang
    176 sider
  • papir
    Munken Pure Rough 120 gram
  • skrift
    North
  • oplag
    500 eksemplarer
  • udgivet
    2020/05, 1. udgave
  • isbn
    978-87-93557-28-4
Årets bedste bogarbejde

Anmeldelser

»Tankevækkende en perle af en bog. Roskilde Museums tidligere direktør, Frank Birkebæk, har skrevet en perle af en bog, Ærtehalm, hvor han tager læseren med på livets rejse … Med historikerens sans for detaljen skildrer Birkebæk en epoke, der falder sammen med hans egen og hans nærmeste aners tid, mens han reflekterer og filosoferer over historiens ærtehalm, hvor menneskeskæbner er vævet ind i hinanden som halmstrå, som ærtehalmens tærskede stænger, der filtres ind i hinanden og aldrig kan adskilles … Frank Birkebæk magter i ordvalg og sprogstil at skildre forskellige samfund, tidslommer og stemninger så præcist, som en dygtig maler når samme mål med sin pensel. Det er et værk begået af et åndsmenneske, der undervejs på livets vandring ofte har fundet behov for at vende tidsånden, eller dagens diktat, som han kalder det, ryggen. Det ændre dog ikke ved, at han har skrevet en bog, der rammer mange menneskers aktuelle higen efter refleksion, der genspejler menneskets selv og vores fælles, definerede fortid.«

Dagbladet, 18. juli 2020

»Generøst Sproget lever i læseren. At blive til. Vælger man at følge sine inderste ønsker, eller lader man sig styre af den dominerende opfattelse af, hvad et godt liv er? Det spørgsmål rejser Birkebæk generøst med sin roman … Forfatteren skriver virkelig fint. Sproget lever i læseren. Større ros kan vel næppe gives. For basalt set udmærker god litteratur sig jo ved at gøre varigt indtryk på læseren. Og præcis i den henseende er der bestemt meget godt at hente i Birkebæks prosastrøm.«

Kristeligt Dagblad, 15. juli 2020

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget