Eurobacillen

»Et fantastisk rigt billedsprog. Der en en kæmpe potens i det Goll skriver. Det er også underholdende, og en vild idé med en bacille der æder sig igennem Europa … Jeg kan kun anbefale romanen.« Nanna Mogensen, vært på Skønlitteratur på P1, er svært begejstret efter at have læst Yvan Golls Eurobacillen: »Nogle gange falder man over en forfatter, der får det hele til at stemme: Hvor man bare sidder og siger ja, ja, ja! når man læser, fordi det er så rigtigt set alt sammen. Sådan en forfatter er Yvan Goll for mig, og indtil for en måned siden kendte jeg ham faktisk slet ikke. Men nu er jeg fan – die hard-fan og særlig af hans netop oversatte roman fra 1927 om den væmmelige bacille, der æder hele Europa. Eurobacillen.« Til at dele sin smittende begejstring med lytterne har hun inviteret bogens oversætter og efterordsforfatter Adam Paulsen i studiet. Selveste Tore Leifer læser passager op fra romanen. Lyt til radio når det er bedst via linket nedenfor:
DR. Skønlitteratur på P1, 9. juni 2021

»En af bogsæsonens allersjoveste bøger … Yvan Goll er i dag næsten glemt – hans vilde roman om ’eurobacillen’ burde aldrig blive det. Titlen – Eurobacillen – kunne få én til at tro, at det havde med coronavirus at gøre. Det tankespring kan man ikke forbyde nogen, slet ikke når vi nu taler om associationernes utæmmede energier. Men den dræbende bacille hos Goll handler om noget helt andet – nemlig om åndens og kulturens død … Eurobacillen er billede på en civilisation, som er ædt op af åndløshed. Den er reklamernes og handlens tingverden, den er militarismen, religionens tomhed, meningstabet, retningsløsheden, dekadencen. Alt, hvad der rimer på Spengler og på Vesterlandets undergang. Der er kort sagt meget i vejen … Her er hysterisk morsomme beskrivelser af et parti bibler på slagudsalg ved siden af marskandiserens bjerge af andre kulturklenodier forvandlet til kompostbunke og ragelse … Her er avisoverskrifternes og reklamernes versaler, der som ekspressionistiske digte råber deres vulgære nyheder om rovmord og tilbud på Cadum-sæbe ud over verden … Her er grovheder af værste skuffe, afbrudt af et forbløffende og morsomt poetisk billede … Og apropos billeder og Golls evne til at balancere eller snarere springe mellem det modsætningsfyldte og det tilfældigt sammenstillede, det larmende og det tyste: Snart er billederne så tykke, at man kunne skære i dem. ‘En kran roder som en tandstikker rundt i himlens materievæskende mund.’ Snart er de bare sjove, rørende og tossede: ‘Å du kvinde, som kommer mig i møde, bærende på dine to gyngende bryster, fortæl du mig, hvad der skal blive af Europa!’ … Jeg skal ikke røbe, hvordan bacillen siden udvikler sig, eller hvordan opklaringen af rovmordet skrider frem. Men jeg tør godt spå, at Yvan Golls lille bog fra 1927 bliver en af den danske bogsæsons allersjoveste bøger.«
Dagbladet Information, 28. maj 2021

»Enestående … sygelig og smuk. Forlaget Wunderbuch brillerer med vanvittig og lyrisk udgave af mellemkrigstidens undergangsfantasie. Yvan Golls Eurobacillen er både sygelig og smuk … Det handler ikke om moral, men om kollektiv skæbne. Undergangsfornemmelse. Hvordan en kultur aldres og dør. Som man kan læse i bogens efterord, var Goll inspireret af filosoffen Oswald Spenglers forestilling om Vestens nødvendige og cykliske undergang; at det lykkedes Yvan Goll at give så stort et lyrisk udtryk for et europæisk problem i løbet af 90 siders rastløs omvandren, er temmelig enestående. På denne måde er den bakterie, der spiser Europa, ikke den amerikanske monotonisering af verden. Eurobacillen kommer indefra. Vores sygelige dyrkelse af amerikanismen er blot et forkert behandlingsforsøg. Hos Goll lyder det, ret smukt, sådan her ‘Amerikoon’et kender vi for længst. Det er et kvaksalvermiddel. (…) Det giver os bare kredsløbsforstyrrelser og vil alligevel ikke udrydde eurobacillen. Vi vil dø vores egen død, ikke de andres. Det er Europas heroisme.’ … Med udgivelsen af Eurobacillen delagtiggør forlaget Wunderbuch sig i en fænomenal tendens på det danske bogmarked i de seneste år: udgivelsen af stor prosa, der kan siges at være randfænomener i den forstand, at vi har glemt værkerne, selvom de engang har været ganske bredt anerkendt. De genudgives, ikke fordi de er repræsentationslitteratur, men fordi vi ikke bør glemme deres litterære kvalitet og exceptionelle vidnesbyrd … Det er kunst for kunstens skyld, litteraturhistorie for vores. Og for så vidt en modmagt til amerikaniseringen. Og for nu at tale i overskrifter, der også kunne passe på forsiden af Kristeligt Dagblad, læst i den beskidte morgenmetro mod Nørreport: ‘VI VIL HA’ MER’.« (5 stjerner)
Kristeligt Dagblad, 3. juli 2021

»Apokalypsens skønhed … ualmindeligt velskrevet. En vigtig del af den europæiske kulturs historie har bestået i en fascineret og engageret beskrivelse af selvsamme kulturs undergang. Generation efter generation, tidsalder efter tidsalder har kastet sig ud i vellystige beskrivelser af værdiernes krise, sædernes forfald og gudernes død. Forslagene til redning har været mangfoldige, men næsten alle forgæves: kun fantasiens vitalitet og den kunstneriske eller filosofiske styrke synes at have modstået kulturens ubærlige byrde. Den har til gengæld kunnet søge inspiration i en tradition, der ikke synes at dø: apokalypsens skønhed. ‘Også undergangen er en vellyst, akkurat ligesom tilblivelsen’, som der står et sted. En sådan skønhed rummer den tysk-franske forfatter Yvan Golls lille roman fra 1927 Eurobacillen, oversat fra den tyske version af Adam Paulsen, der også har skrevet et ualmindeligt velskrevet og informativt efterord til den danske udgave. Et efterord der både sætter værket ind i den respektive litteraturhistoriske sammenhæng, som alle disse forskellige apokalypser jo har – og som også med skarpe læsninger og filosofiske oversigter skaber den nødvendige blanding af fascination og distance, som værket kræver. Hvori består dette værks særlige skønhed? Jeg vil nævne tre aspekter: sprogets rytme, billedernes eksplosion og romanens komposition.«
Litteraturmagasinet Standart, nr. 3-4, november 2021

»Tænkning iført en stilistisk interessant dragt … Hvis man gik og sukkede efter en ekspressiv, flanerende, essayistisk roman, der mere minder om et slags gruselkabinet eller et absurd anatomisk teater end en egentlig roman, og hvor prosaen flyder som en lind, feberhed materie ned over siderne, ja, så behøver man ikke sukke længere. Yvan Golls kortroman fra 1927, Eurobacillen, der følger sin plagede fortæller på et enkelt, surrealistisk døgn gennem Paris, er nemlig endelig udkommet på dansk. Og det er vitterligt et sygeligt univers at træde ind i, forstået på den mest positive måde … Goll er interesseret i effekter, i stemninger og sansninger, ikke menneskelig psykologi. Og dermed heller ikke i realisme. Det handler om at skildre, hvordan det er at være et hallucinerende menneske, der går rundt i Paris sådan et døgn, hvor absurde reklameskilte lyser fra alle sider og en ‘kran roder som en tandstikker rundt i himlens materievæskende mund.’ … Det idémæssige fra idéromanen er der, men uden den kedelige, realistiske indpakning, den tunge syntaks, den selvhøjtidelige alvor. Derimod giver den lyrisk-eksperimanterende bearbejdning af stoffet Golls tekst et let vanvidspræg, en ironisk pseudostemning. Bogen bliver mere end ren stilistik, den har essayistisk tyngde, der er tænkning i den, og tænkningen iført en stilistisk interessant dragt … Golls roman (er) en slags idéernes sammenbrud-roman. På samme tid en granskning af det europæiske forfald og et varsel om forfaldets stadige acceleration.«
Atlas Magasin, nr. 3, 2021

»Vidunderlig lyrisk kortroman, som i den grad formår at give læseren et indtryk af tidens stemning og idéer, centreret om det moderne menneskes hjemløshed og eurobacillen som et koncentrat af tidens kulturpessimisme og dekadencetænkning. Adam Paulsens lærerige efterskrift sætter fint værket i perspektiv og inspirer til videre læsning. Anbefales.«
Lektørudtalelse, DBC, uge 25, 2021