Dagmar Warming (red.)

JEG-VAR-HER. Skriftbilleder af Ulla Diedrichsen

Med Ulla Diedrichsen kommer man langt omkring både i tid, sted og rum. Fra Sønderho til Salzburg over Aarhus, New York og Wien. Fra konceptkunst i 70erne til stengulvet i Ribe Domkirke i 2020. Fra barndommens blyantstreger til nutidens digitale form for kommunikation. Fra ord til billede. Ord hentet i fortiden og bragt ind i nutiden som en visuel form. Drivkraften i denne hvirvelvind af indtryk er en dyb nysgerrighed på og forundring over tilværelsen, over det at leve her og nu.

Ulla Diedrichsens kunstneriske virke har mange facetter. Det giver sig udtryk i forskellige medier, hun igennem årene har arbejdet med og afsøgt. Det være sig konceptkunst, fotografi, film, performance, maleri, grafik, installationer og udsmykninger af forskellig art. Ofte er der fulgt ord med fra kunstneren selv. Det er også tilfældet i denne publikation, som er blevet til i forbindelse med Ulla Diedrichsens totalinstallation på Ribe Kunstmuseums øverste etage i efteråret 2021. I artiklen »Tankeodyssé« fører Diedrichsen læseren gennem landskaber, gennem tider, gennem oplevelser og indtryk fra barndom til eftertankens alder, hvor nysgerrigheden ikke bliver mindre, men erfaringsopsamlingen større.

At billeder er meningen, er der ingen i tvivl om, når man møder denne kunstner, men ordene – de bærer også betydning ud over at være en form. Ikke alene nye ord, men i særdeleshed også de gamle. Dem, der dukker op hist og her. Ofte kun i brudstykker, så man kun kan ane noget og må gætte sig til resten. I mødet med Diedrichsens kunst åbnes øjnene for det uforståelige, nysgerrigheden pirres og forundringen bliver til spørgsmål og eftertanke.

Med artiklen »At se dobbelt – ord, spor, billede« af museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum, cand.mag. Katrine Bruun Jørgensen, får vi et indblik i Ulla
Diedrichsens værk og i den særlige grafiske teknik »frottage«, som er anvendt til en række af udstillingens værker. Disse frottager stammer dels fra Sct. Catharinæ
Kirke i Ribe og fra Ribe Domkirke. En yderligere indføring i og perspektivering af Ulla Diedrichsens kunst udfoldes i artiklen »Når ord er mere end bare ord. Om Ulla Diedrichsens kunstneriske færden mellem skriftbilledernes linjer« af overinspektør på Museum Jorn, cand.mag. Lucas Haberkorn. Haberkorn peger bl.a. på, at Ulla Diedrichsen undersøger
teksten som billede og form, og at essensen i hendes kunstneriske praksis er at skabe ufuldendte billeder og fortællinger på baggrund af en kunstnerisk arkæologi fremfor at pege på sandheder.
  • red.
    Dagmar Warming
  • forfattere
    Ulla Diedrichsen, Katrine Bruun Jørgensen og Lucas Haberkorn
  • titel
    JEG-VAR-HER. Skriftbilleder af Ulla Diedrichsen
  • pris
    248 kroner
  • tilrettelæggere
    Klaus Gjørup og Per Andersen
  • indbinding
    Garnhæftet omslagsbog
  • format
    25,0 x 33,5 cm
  • omfang
    120 sider
  • papir
    Munken Pure Rough 170 gram
  • skrift
    North
  • oplag
    350 eksemplarer
  • udgivet
    2021/09, 1. udgave
  • isbn
    978-87-93557-37-6

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget