Madame Nielsen
Dødebogsblade
Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001.
Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn.
Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A.D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh.
Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.
Madame Nielsen kom til verden i Paris i det Kvindens år 2013 og bærer sine forgængeres erindringer – Nielsens, den Navnløses, Helge Billes, Claus Beck-Nielsens osv. – med sig på sin rastløse vandring gennem alverdens riger og lande, i værket og i skriften, der med sætningens lassokast skal indfange, forvandle og formulere alt det, der dog er og var og skal komme, ja, selv det, der måske aldrig skal komme, Utopia.
Anmeldelser
»Noget af det mest stilsikre og særegent smukke skrevet på dansk … Få andre forfattere er så forræderisk forførende og overlegent skrivende som Madame Nielsen. Få andre formår i samme grad at forrykke sin fremtræden, skriftens form, et fortællerjeg, vores (selv)opfattelse og at sætte fantasien fri. (…) Madame Nielsen er en gudsbenådet forfatter, hvis jonglering med identitet er den røde tråd gennem liv og værk, og hér udgør bogens sammenhængskraft. Eller dens befriende mangel på samme. Madame Nielsen er med andre ord en forfatter, der fordrer lyst til udsyn og mod på (selv)indsigt. Vil man have lav lix og let litteratur, skal man læse noget andet. Her får man imidlertid et smukt ornamenteret og samtidig præcist struktureret sprog. Sætningerne er ofte lange og snor sig legesygt og smidigt om sig selv og efter hinanden. Det er kraftfuldt, intenst og noget af det mest stilsikre og særegent smukke skrevet på dansk. (…) Og så er bogen ikke at forglemme sjældent enkel i sit udtryk. Som en fransk Gallimard-udgivelse, i blålilla, uden forsideillustration. Den giver sig ikke ud for mere end, men ligner dét, den er. Madames Dødebogsblade.« (5 stjerner)
Berlingske, 3. november 2024
»Dansk litteraturs måske mest vitale skikkelse … En fuldendt forening af skrift og drift … Dødebogsblade bekræfter indtrykket af, at Madame Nielsen lever med (og af) en slags kompulsiv skriveafhængighed. Madamemennesket er slet og ret beslaglagt af det, som den svenske litteraturconnaisseur Horace Engdahl engang kaldte »skriftens fordring«, altså en grafomanisk skriftbesættelse … Dødebogsblade er et forsøg på at besvare Bruce Chatwins eksistentielle spørgsmål: Hvad laver jeg her? Og hvad laver hun så her, denne på én gang intelligente, irriterende, sårbare, selvhøjtidelige og selvudslettende androgyne menneskekonstruktion? Hun sanser og sitrer. Og skriver, skriver, skriver for at holde sin egen livs- og dødsangst i ave. Men midt i sin fysiske fragilitet er Madame Nielsen også dansk litteraturs måske mest vitale skikkelse, en ekstremt bevidst ophavskvinde til sagnet om sin egen sagnomspundethed, en imponerende iscenesætter med en skræmmende spiseforstyrrelse, et udmattet spøgelse, der er beslaglagt af skriftens fordring … udgives med tidløs grafisk elegance af feinschmeckerforlaget Wunderbuch.«
Weekendavisen, 15. november 2024
