Markvejen

Genrerne i denne lille bog med mindre tekster af Martin Heidegger varierer mellem prosa og digte, anmeldelse, mindeord og essays, men egentlig burde der ikke skelnes mellem genrer. Variationerne i teksterne er blot eksempler på en ydmyg og alligevel stilsikker artikulation af en tænkning, der kender sin herkomst og ballast. Teksterne akkompagneres af fotografier af Kirsten Klein.

Titlerne er: »Per mortem ad vitam. Tanker om Johannes Jørgensens Livsløgn og Livssandhed«, »Ensomhed«, »Fra tænkningens erfaring«, »Markvejen«, »Fra klokketårnets hemmelighed«, »Gelassenhed« og »Sprog«.

Om den danske forfatter Johannes Jørgensen skriver en ung Heidegger: »Hans værk mangler en streng komposition. Des dybere når den da. Det stemningsfuld-drømmende, den afdæmpede impressionisme, det alvorlige og værdige, den afdæmpede råben og formaningen er helt hans stil, ligesom der i det i det hele taget er det i nordboernes skrifter – lad mig blot minde om Selma Lagerlöf – noget tungblodigt, stille, en eventyrlig fremvisen. Endnu et af Johannes Jørgensens kendetegn: igen og igen afslører han de store og ubrydelige bånd til fortiden … Lad os elske denne frimodige dansker, lad os leve os ind i hans elskelige bøger.«

Stemningsfulde minder i den lille tekst »Fra klokketårnets hemmelighed«: »Tidligt juledags morgen hen imod halv fire kom klokkerdrengene til klokkerens hus. Her havde konen dækket bordet med mælkekaffe og kager til dem. Bordet stod ved siden af juletræet. Dets duft af gran og vokslys lå stadig i den varme julestue. Klokkerdrengene glædede sig i ugevis, om ikke hele året, til denne stund i klokkerens hus. Hvori skjulte mon denne stunds fortryllelse sig?«

Og alvorsord i »Gelassenhed«: »Nutiden menneske er på flugt fra tænkningen. Denne tankeflugt er grunden til tanke-løsheden. Men til denne flugt fra tænkningen hører, at menneskene hverken vil indse eller stå inde for den. Nutidens menneske vil endda ligefrem bestride denne flugt fra tænkningen. Det vil hævde det modsatte. Det vil – og med fuld ret – sige, at aldrig før er der blevet planlagt så vidtrækkende som i dag. Sikkert. Dette opbud af skarpsindighed og overvejelser har sin store nytte. Sådan en tænkning forbliver uundværlig. Men – det må fastholdes, at det er en tænkning af en særlig art.«