Martin Heidegger

Markvejen

Genrerne i denne lille bog med mindre tekster af Martin Heidegger varierer mellem prosa og digte, anmeldelse, mindeord og essays, men egentlig burde der ikke skelnes mellem genrer. Variationerne i teksterne er blot eksempler på en ydmyg og alligevel stilsikker artikulation af en tænkning, der kender sin herkomst og ballast. Teksterne akkompagneres af fotografier af Kirsten Klein.

Titlerne er: »Per mortem ad vitam. Tanker om Johannes Jørgensens Livsløgn og Livssandhed«, »Ensomhed«, »Fra tænkningens erfaring«, »Markvejen«, »Fra klokketårnets hemmelighed«, »Gelassenhed« og »Sprog«.

Om den danske forfatter Johannes Jørgensen skriver en ung Heidegger: »Hans værk mangler en streng komposition. Des dybere når den da. Det stemningsfuld-drømmende, den afdæmpede impressionisme, det alvorlige og værdige, den afdæmpede råben og formaningen er helt hans stil, ligesom der i det i det hele taget er det i nordboernes skrifter – lad mig blot minde om Selma Lagerlöf – noget tungblodigt, stille, en eventyrlig fremvisen. Endnu et af Johannes Jørgensens kendetegn: igen og igen afslører han de store og ubrydelige bånd til fortiden … Lad os elske denne frimodige dansker, lad os leve os ind i hans elskelige bøger.«

Stemningsfulde minder i den lille tekst »Fra klokketårnets hemmelighed«: »Tidligt juledags morgen hen imod halv fire kom klokkerdrengene til klokkerens hus. Her havde konen dækket bordet med mælkekaffe og kager til dem. Bordet stod ved siden af juletræet. Dets duft af gran og vokslys lå stadig i den varme julestue. Klokkerdrengene glædede sig i ugevis, om ikke hele året, til denne stund i klokkerens hus. Hvori skjulte mon denne stunds fortryllelse sig?«

Og alvorsord i »Gelassenhed«: »Nutiden menneske er på flugt fra tænkningen. Denne tankeflugt er grunden til tanke-løsheden. Men til denne flugt fra tænkningen hører, at menneskene hverken vil indse eller stå inde for den. Nutidens menneske vil endda ligefrem bestride denne flugt fra tænkningen. Det vil hævde det modsatte. Det vil – og med fuld ret – sige, at aldrig før er der blevet planlagt så vidtrækkende som i dag. Sikkert. Dette opbud af skarpsindighed og overvejelser har sin store nytte. Sådan en tænkning forbliver uundværlig. Men – det må fastholdes, at det er en tænkning af en særlig art.«

  • forfatter
    Martin Heidegger
  • fotograf
    Kirsten Klein
  • titel
    Markvejen
  • pris
    150 kroner / Udsolgt fra forlaget
  • originaltitler

    Per Mortem ad Vitam – Gedanken über Jörgensens ’Lebenslüge und Lebenswahrheit’,
    Einsamkeit, Der Feldweg, Vom Geheimnis des Glockenturms og Sprache

  • oversætter
    Klaus Gjørup
  • forord
    Klaus Gjørup
  •  
  • tilrettelæggere
    Klaus Gjørup og Per Andersen
  • indbinding
    Helbind
  • format
    12,5 x 17,5 cm
  • omfang
    64 sider
  • papir
    Arctic Volume 170 g
  • skrift
    Aldus
  • oplag
    1.000 eksemplarer
  • udgivet
    2007/09, 1. udgave
  • isbn
    978-87-7405-197-8

Anmeldelser


»
En ualmindelig fin lille sag er det, Markvejen, hvor digte, essay og sentenser af den tyske filosof Martin Heidegger er sat sammen med fotografier af Kirsten Klein. Tilsammen udgør det en næsten meditativ afsøgning af virkeligheden, inklusive markvejen, der har lagt navn til samlingen: Markvejen holder sig den tænkendes skridt lige så nær som landmandens, når han i den tidligere morgenstund går til meje.«

»Tankelege sættes i gang, når man har så sjældent flot en lille bog i hænderne som Markvejen. Billederne trænger sig ikke på, de er ingen illustrationer, men understøtter på deres måde det gennemgående tema i teksterne: tænkningens hjemsted. … Markvejen er et kærkomment supplement til de tunge tekster af Heidegger, der i de senere år er blevet oversat til dansk.«
Slagmark. Tidsskrift for idéhistorie, 2007

»En ren foræring til læsere, der vil forstå de dybere lag i vores hæsblæsende kultur … Det lykkedes på fortræffelig vis at få foto og dybe tanker til at spille sammen. Læseren kan glæde sig til at møde Heidegger i digterisk form.«
Højskolebladet, 2007

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget