Mary B. Tolusso

Distancekunsten

Distancekunsten er en ganske særlig roman. Umiddelbart er teksten let tilgængelig, men ved nærmere bekendtskab viser det sig at være en dybsindig roman, som vækker eftertanken. Egentlig er det ikke en prosatekst, men en poetisk bog. Bogen er oversat af Conni-Kay Jørgensen.

På en elitær kostskole isoleret fra omverdenen lærer eleverne at give afkald på heftige lidenskaber, at »tugte livet«, som de senere skal gøre som modstandsdygtige og succesfulde voksne. Den strenge opdragelse, familieformuen og de videnskabelige fremskridt sikrer dem længere levetid, men efter tabet af de ungdommelige erfaringers intensitet, står kun ensomheden tilbage. »Man vænner sig ikke til livet, uden kærlighed«, konstaterer fortælleren, Sofia, mens hun i en ganske særlig vemodig tone genkalder sig »stunder af absolut lykke som man ikke burde overleve.«

Distancekunsten fik overstrømmende positive reaktioner fra de italienske anmeldere, da den udkom i foråret 2018: En poetisk roman, raffineret og skarpsindig (La Stampa), en sand juvel (Il Tempo), en fortælling skrevet med forstilt kulde og usædvanlig elegance. Delikat, smertelig og sensibel som et ar (Avvenire), en rent litterær og derved også dybt filosofisk roman. En nødvendig bog, der bliver hos læseren i meget lang tid. En roman, der fortjener tillid og opmærksomhed, fordi den omhyggeligt og præcist fortæller en lille, kort historie i stand til at indfange flere af vor tids mareridt og hjælpe læseren med at få dem til at forsvinde (Il Manifesto).

Mary Barbara Tolusso (f. 1966), forfatter, digter, oversætter og journalist. Hun har modtaget flere litterære priser.

Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.

Bogens omslagsmotiv er skabt af Anette Harboe Flensburg.

  • forfatter
    Mary B. Tolusso
  • titel
    Distancekunsten
  • pris
    220 kroner
  • originaltitel
    L’esercizio del distacco
  • oversætter
    Conni-Kay Jørgensen
  • tilrettelæggere
    Per Andersen og Klaus Gjørup
  • omslagsmotiv
    Anette Harboe Flensburg
  • indbinding
    Garnhæftet omslagsbog med brede flapper
  • format
    14,0 x 21,0 cm
  • omfang
    128 sider
  • papir
    Munken Pure Rough 120 gram
  • skrift
    North
  • oplag
    1.000 eksemplarer
  • udgivet
    2018/11, 1. udgave
  • isbn
    978-87-93557-14-7

Anmeldelser

»En fremragende roman dristig ... stor pondus … »Enhver har tilbragt stunder af absolut lykke, som man ikke burde overleve.« Sådan starter Distancekunsten. En sætning, som er værd at dvæle ved, og som man får lyst til at plukke ethvert ord ud af for at nærstudere. Det må være præcist hvad, Tolusso gjorde, da hun brugte 130 sider på at udfolde den. Det er blevet til en fremragende roman. (…) Selvom Distancekunsten kun er på 130 sider, har den alligevel stor pondus. Distancekunsten er et hyl, en begrædelse af menneskedyrets begrænsninger og en hyldest til de stunder af absolut lykke, som i virkeligheden ikke eksisterer, men insisterer, hvorfor man kun kan forstå dem på afstand, som noget der var. Det paradoksale er nemlig, at disse stunder af absolut lykke kun eksisterer i kraft af, at man for evigt er dømt til at begræde »tabet« af disse stunder. Som om sorgen er lykkens grundpræmis, som om øjeblikke af absolut lykke, hvis man virkelig kunne være i dem, ville være en form for lille død.«

Magasinet Atlas, nr. 1, 2019 

»En lille 'stor' roman, man ikke lige glemmer ... Mary Tolusso skriver i en utvungen, nøgtern, men poetisk tone om personer og tildragelser, og det er en nydelse hele vejen. Et smukt greb er handlingens rammesætning omkring Sofias ungdom og hendes senere voksenliv, som fortællingen springer frem til, mens den midterste del af voksenlivet med bl.a. ægteskab med en nu afdød mand intet fylder ... Fængende italiensk roman ... Den stilistiske finesse og sproglige økonomi og præcision ses også hos den store franske stilist Patrick Modiano.«

Lektørudtalelse, februar 2019 

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget