Yvan Goll
Ned med Europa
Den idealistiske Edmund har tilbragt Første Verdenskrig i Schweiz, hvor han tilhørte Romain Rollands gruppe af ‘menneskehedsvenner’. Efter krigen beslutter han sig for at flytte til Paris, i sikker forvisning om, at han her vil finde ligesindede. Men allerede hans første møde med den parisiske ungdom belærer ham om noget andet. I Paris er hans idealer om menneskehedsforbrødring for længst gået af mode og blevet afløst af den mest hårdkogte nihilisme. Edmund falder totalt igennem med sine gumpetunge idealer og overvejer allerede at stikke halen mellem benene og tage tilbage til Schweiz, da han pludselig indhentes af fortiden i skikkelse af den russiske danserinde Lola …
Med kærligheden som fremkaldervæske tegner Ned med Europa (1928) et satirisk billede af 1920’ernes kunstneriske og intellektuelle strømninger, der alle synes lige langt fra virkeligheden. Det er på én gang en allegori over mellemkrigstidens europabilleder, en svanesang over den kunstneriske avantgarde og forfatterens opgør med sig selv som ung mand.
Yvan Goll (1891-1950) stammede fra en jødisk familie i Alsace-Lorraine og skrev på både tysk og fransk. Efter Første Verdenskrig bosatte han sig i Paris, hvor han blev en central skikkelse i blandt andet surrealismen.
Adam Paulsen (f. 1972), germanist, litteraturforsker, oversætter og forfatter. Lektor og ph.d. i litteraturvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Har også oversat og skrevet efterskrift til den anmelderroste Yvan Goll Eurobacillen.
Radio
»Et lille mesterværk … klar anbefaling. Den onde lille bog. Sådan kunne man sagtens omtale Yvan Golls mini-roman, Ned med Europa fra 1928. Forfatteren udstiller mesterligt sine handlingslammede karakterer – men også sig selv, når han tager læseren med til det dekadente Paris. Her prøver alle at drukne sorgerne og den europæiske værdikrise, der er total. Lektor i litteraturvidenskab, Adam Paulsen, der har oversat Ned med Europa, forklarer, hvorfor Goll er så ond – og god.« Vært: Nanna Mogensen. Lyt til radio når det er bedst via linket nedenfor:
DR. Skønlitteratur på P1, 2. november 2022
Anmeldelser
»Mageløs lille mestertekst … Tryllebindende undergangstoner. Tysk-franske Yvan Goll ramte en nerve i tiden og belyste med klarsynet satire mellemkrigstidens undergangsvisioner. Men hans velklingende kortprosa virker ikke mindre dugfrisk i dag … Vi befinder os i samme tematiske boldgade som i Eurobacillen, der udkom sidste år, også i Adam Paulsens smukke fordanskning. Det er samme diagnose, samme sygdom i Europas sjæl. Men hvor Eurobacillen mest handlede om at gengive indtrykket af tidens splittelse og meningsfravær i sansenære betragtninger gennem storbyflanøren, går Ned med Europa et spadestik dybere i sit signalement af den vestlige kulturs forfald … Man kan måske mene, at Yvan Golls bestræbelser udi at kortlægge hele den europæiske mellemkrigstidsgeneration ud fra tre groft skitserede typer kan synes lovligt skematisk og stift. Men det er det ikke. Goll har et virtuost greb om stoffet og et særegent blik for satiren i det tragiske. Den lille tekst er ikke rig på store personportrætter eller fuldendte narrativer, men måske er det netop fra det kortfattede og flossede, at fortællingen får sin glød. En uafbrudt vibrerende glød … Ned med Europa er således ikke bare en skøn svanesang om en hensygnende kultur, det er også et flænsende selvopgør for åbent tæppe. Et uafrysteligt skrig fra Europas indre.« (6 stjerner)
Kristeligt Dagblad, 5. november 2022
»Golls satiriske kniv stikker endnu dybere … Det åndelige forfald i 1920’ernes Europa skrives frem som underholdende kærlighedsdrama og omvendt dannelsesroman i ny Yvan Goll-oversættelse … hvor Eurobacillen var en febrilsk samfundsdiagnose af Europas forfald med et strejf af krimi, er Ned med Europa snarere en omvendt dannelsesroman, hvor hovedpersonen Edmunds idealer bliver revet i stykker … Skuffelser og kulturchok står i kø … Hver især bliver de tre arketyper repræsentanter for deres og Europas ideologisk forfald. Nihilisten drikker bekymringerne væk, og idealisten – ‘gennemvædet af tysk litteratur’ – rives rundt i manegen, mens bolsjevikken passivt ser til og dagen og sælger politiske blade om natten. Ingen af de tre er i stand til at kapere modernitetens store meningstab … Det er sådan, trioens dynamik iscenesætter den kulturpessimistiske diagnose fra Eurobacillen, så Yvan Golls satiriske kniv stikker endnu dybere i bevidstheden. ‘Verdenskrigens uhyre blodoversvømmelse havde udvisket åndens veje, kulturens landeveje, den sjælelige fordybelses kanaler, havde ødelagt den alle som én. Europa var en sjælens ødemark.’ Sauve qui peut! – Redde sig, hvem der kan! – står der på første side. Om det lykkes Edmund, er det selvransagende portræt for underholdende til at afsløre.«
Atlas Magasin, december 2022
»Emmer på alle måder af det rastløse årti, den blev skrevet i … Den danske germanist Adam Paulsen er i disse år på sporet af en fascinerende tysk-fransk-jødisk forfatter fra mellemkrigsårene, der i trekvart århundrede har været uretfærdigt glemt … De tre romaner, Eurobacillen fra 1927, Ned med Europa fra 1928 og Sodoma og Berlin fra 1929, betragtes sædvanligvis som højdepunkter i Golls forfatterskab … På de første sider i den semi-selvbiografiske Ned med Europa ser vi den 29-årige Edmund ankomme med et nattog til Paris … Er den unge mand med kamerablikket selv en stor mand? Og oplever den franske storby, han er ankommet til, netop nu sin storhedstid? Det er den lille romans store spørgsmål, og det besvares på de følgende 150 siders tour de force gennem byens natte- og danserestaurationsliv med et nej-nej-nej i hektisk foxtrot-takt. Tidens værdikamp er ikke en kamp mellem værdier. Den er ikke engang en kamp mellem idealister og nihilister. Den er blot en kamp mellem de allerede halvgamle unge, der som Edmund kan huske krigen og den alvor, den afstedkom, og de danseglade purunge, der trækker på skuldrene og spjætter med de plusfourklædte ben. Oplever vi noget sammenligneligt i dag? Ja, måske. Men lige nu er rollerne nok omvendt fordelt: Purunge idealister lægger klimasager an mod stater og kaster for klimaets skyld maling på kunsthistoriens kanoniserede mesterværker, mens de lidt ældre har mere end rigeligt travlt med at komme videre med deres eget liv.«
Weekendavisen, 9. december 2022
»Skal indtages med nydelse … Forlaget Wunderbuch fortsætter sin præsentation af den fransk-tyske digter Yvan Golls kritik af modernismens forfald i Europa efter 1. verdenskrig. Efter Eurobacillen kommer nu Ned med Europa, endnu en gang i Adam Paulsens fortrinlige oversættelse … Goll var først og fremmest lyriker, understreger Paulsen i sit fremragende efterord, men som prosaist er han konservativ kulturpessimist, der i Ned med Europa hænger tre europæiske personlighedstyper ud i strakt arm: den gammeldags mellemeuropæiske dannelsesborger Edmund, den blaserte vesteuropæiske kyniker Eduard og den patriarkalske og salvelsesfulde østeuropæer Eversejeff. Med sådan tre europæiske typer i kølvandet på krigens ragnarok, er det ikke nødvendigt at råbe: Ned med Europa! Europa er allerede faldet. Untergang des Abendlandes … Men måske skal man slet ikke læse Yvan Golls kortromaner som kulturkritiske analyser af forskellige mennesketyper. Vi kan nok stadig genkende dem, men tiderne har ændret sig en del siden romanen udkom i 1928. Måske skulle man snarere læse hans små romaner som, ja, som lyrik. Det kan være som grotesk revystil … eller det kan være af sanselig, erotisk karakter … atter andre passager er lyrisk smukke, dystre … stilen kan også være patetisk, anråbende, smeltende sentimental og plastisk præcis, som når solen står op som en appelsin, der bliver skrællet! Alt forbundet af hurtige, koncentrerede passager og skarptskårne dialoger. Det er den sammenstykkede, forskelligartede lyrik, der udgør Golls prosas kvalitet, den skal indtages med nydelse. Som god vin og fin chokolade.
Litteraturmagasinet Standart, december 2022
Dagbladet Information, 13. januar 2023
»Anbefales … Velskrevet kortroman, som i et lyrisk sprog formidler datidens stemning og idealer centreret omkring Europas undergang og ungdommens følelse af fremmedgjorthed og ensomhed. Teksten er ikke let tilgængelig med sine sansninger og filosofiske betragtninger, der konstant udfordrer læseren. Adam Paulsens efterskrift perspektiverer og uddyber bogen.«
Lektørudtalelse, DBC, september 2022