Yvan Goll
Sodoma og Berlin
Yvan Goll udgav Sodoma og Berlin i 1929, og det er en mageløs roman, der tåler sammenligning med de største fra perioden. Bogen er oversat af Anders Ellebæk Madsen og Adam Paulsen. Som det var tilfældet med de to forgængere Eurobacillen og Ned med Europa har Adam Paulsen også denne gang skrevet efterskrift.
Berlin, november 1918. Den store krig er slut, Tyskland ligger i ruiner. En ung mand, der lige akkurat har overlevet massemyrderiet, drager til hovedstaden, han vil være med til at forme fremtidens Tyskland. Det lykkes over al forventning – Odemar Müller, som han hedder, viser sig nemlig at have en guddommelig evne til at få placeret sig selv i begivenhedernes centrum. Hvad han vil dér, er til gengæld ikke let at blive klog på. Ved han det heller ikke selv, eller er han bare opportunist? Lige så hurtigt han lader sig begejstre for en sag, lige så hurtigt forlader han den igen. Han er et fluepapir for tidens modestrømninger og tendenser, det ene øjeblik taler han revolutionens sag, det næste øjeblik er han en kynisk spekulant. Han er principløs af princip, en mand uden egenskaber.
Odemar Müller er hovedpersonen i den fransk-tyske forfatter Yvan Golls groteske sædeskildring og tidsbillede fra 20’ernes Berlin, hvor verden går under og genopstår dagligt. Med satirisk brod og i et hæsblæsende tempo tager Goll temperaturen på den tyske sindstilstand i de første år efter krigen. Det er på én gang en allegori over Tyskland og tysk identitet efter verdensbranden og et præcist billede af det produktive kaos og vanvid, der herskede i Berlin i begyndelsen af 20’erne, hvor selvoptimering, psykoanalyse, vilde livsstilseksperimenter, lastefuldhed, hedonisme og excesser af enhver art blomstrede, alt imens inflationen nåede eventyrlige højder.
Sodom et Berlin udkom på fransk i 1929 som den tredje og sidste af de kortromaner, Goll skrev i anden halvdel af 20’erne på skiftevis tysk og fransk. Ligesom forgængerne – Eurobacillen (1927) og Ned med Europa (1928), som begge blev skrevet på tysk – er det en roman om den europæiske værdikrise, skrevet i den umiskendelige lyriske prosa, som er Golls vandmærke, på én gang ustyrligt morsom, grotesk, dyster og uheldsvanger, som en tegning af George Grosz eller et maleri af Otto Dix.
Yvan Goll (1891-1950), forfatter og digter. Han stammede fra en jødisk familie i Alsace-Lorraine og skrev på både tysk og fransk. Efter Første Verdenskrig bosatte han sig i Paris, hvor han blev en central skikkelse i blandt andet surrealismen.
Adam Paulsen (f. 1972), germanist, litteraturforsker, oversætter og forfatter. Lektor og ph.d. i litteraturvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Anders Ellebæk Madsen (f. 1970), oversætter. Cand.mag. i fransk og tysk, og har studeret fransk litteratur på Sorbonne Universitet. Redaktør på Kristeligt Dagblad.
Anmeldelser
»Kultgennembrud … prægtigt oversat … Siden Forlaget Wunderbuch i 2021 udgav Golls lyriske roman Eurobacillen, efterfulgt af Ned med Europa, har den tysk-franske mellemkrigstidsforfatter fået et mindre kultgennembrud herhjemme. Hans evne til at skrive sin egen helt egen og meget morsomme form for absurd satire, mellem parisisk surrealisme og berlinsk ekspressionisme, taler med tunger ind i tiden: værdikrise, inflation, overskridelse af alle grænser, kroppe i forfald, kroppe i nye kompositioner. Goll forvansker sig gennem vanviddet og giver det en form. Måske er det endda et sent gennembrud, der kan forstås som en del af en større æstetisk forskydning i den europæiske fortidsforvaltning. For lige så meget som 1950’erne efterhånden er faldet i litterær værdi, lige så meget synes 1920’erne at have en orkan i ryggen. Få læser Beckett mere, i hvert fald ikke den tidlige, efterkrigsårenes smukke bedemand, og de dengang så revolutionære eksistentialister er nu lydefrit integreret i den borgerlige moral. Se bare de sidste års filosofiske selvhjælpsbøger. På den måde er Rive Gauche blevet rømmet og tørlagt, og i stedet er det nu 20’erne, der oversvømmer. André Breton har vundet over Jean-Paul Sartre. Eller er det Yvan Goll, der har vundet over dem alle? I Sodoma og Berlin fra 1929, oprindeligt skrevet på fransk, kondenserer Goll de vilde år efter det tyske krigsnederlag i 1918 ned til en kort romansyntese på hundrede sider. En tid, hvor inflationen sørger for omvurderingen af alle værdier, hvor mænd blev til papir, og papirtigre blev til guder … Det er på den måde svært ikke at tænke på tv-serien Babylon Berlin, når man læser bogen, men det er også svært ikke at tænke på, hvor meget bedre og morsommere Goll er end fjernsynsdramaet, der nu efterhånden, her på fjerde sæson, sidder fast i de samme tilbagevendende scener af overdådige baller og øjne, der er spilet op i angst. Så hellere Goll. Her er næste sætning altid en overraskelse.«
Dagbladet Information, 18. august 2023
»Kan fuldt ud måle sig med hovedværkerne fra perioden … I kølvandet på Første Verdenskrig er det ikke kun rigsmarken, der styrtdykker i værdi, men alle faste holdepunkter, der bryder sammen, som Adam Paulsens vidende efterskrift til Ivan Golls Sodoma og Berlin beretter. Den lille skarpe sædeskildring fra mellemkrigstidens Tyskland fremkalder præcist 1920’ernes nervøse atmosfære i en enestående og grotesk underholdende satire … kan fuldt ud måle sig med hovedværkerne fra perioden. Således har Forlaget Wunderbuch heldigvis slået et heroisk slag for at trække Goll ud af glemslens tåger med udgivelsen af hans to kortromaner om den europæiske værdikrise, Eurobacillen (2021) og Ned med Europa (2022) – og nu altså Sodoma og Berlin i veltempereret og sirlig oversættelse af førnævnte Adam Paulsen og Anders Ellebæk Madsen … Der er, skønt motiviske sammenfald, ikke tale om nogen trilogi, men om tre selvstændige værker med ‘den europæiske syge’ som gennemgående idé. Dén bacille, der huserede som en epidemisk tæring i Europas sjæl i den første roman, dukker op igen i Sodoma og Berlin (i øvrigt i en direkte gengivelse af et tidligere kapitel). Eurobacillen er billedet på en civilisation, som er ved at gå under i åndløshed. Tabet af pligtfølelsen, ærefrygten, troen og autoriteterne har fået en febrilsk og livstræt hedonisme til at knopskyde … Det er George Grosz’ spiddende karikaturer i prosaform. Babylon Berlin uden HD-pænheden og det glatte kulisseskubberi. Først og fremmest er det afsindigt morsomt. Og dybt forstemmende. Scenerne fra indvielsen af ‘Selskabet for universel broderlighed’, hvor hele udtrækket af åndelige brugtvognsforhandlere, religiøse platugler og andre repræsentanter for tidens tvivlsomme bevægelser stimler sammen, er ikoniske og umulige at glemme. Med Sodoma og Berlin afrunder Forlaget Wunderbuch sin fornemme udgivelsesrække af Yvan Golls mesterlige Europa-romaner og trækker ham samtidig – forhåbentlig – endegyldigt ud af mørket.« (5 stjerner)
Kristeligt Dagblad, 14. august 2023
»En ægte, funklende litteraturskat … Sodoma og Berlin er nært beslægtet med de to andre Yvan Goll-romaner, som Wunderbuch allerede har udgivet, ikke kun fordi Golls sprog bobler som et syrebad gennem alle tre, men især fordi de bruger den samme mestermetafor: eurobacillen, en virus, der breder sig fra USA og suger den åndelige næring ud af den europæiske kultur gennem kapitalismens forbrugerfetichisme. »De største ord blev slidt op til navngivning af cigaret- og toiletpapir«, lyder det i Eurobacillen. Berlin og Paris er virussens epicentre og skuepladserne for Golls sprudlende panorama over 1920’ernes vitalitet, vanvid og eufori … Der er ingen altmodische toner at finde i Golls prosa, der river alt med sig i smeltediglen. Intet er for småt, for stort eller for helligt … Sodoma og Berlin har en djævelsk spydighed og frækhed, som gør, at den ikke drukner i opbyggelig civilisationskritik, men i stedet hvirvler dilettanten Odemar rundt i hyperinflationens tid, som, trods sit popkulturelle eftermæle (tænk bare på tv-serien Babylon Berlin), ikke flyder over med behandlinger så livlige som Golls. Wunderbuch har gravet en ægte, funklende litteraturskat frem – igen.«
Atlas Magasin, september 2023
»En fornøjelse at læse på dansk … Emnet til trods er bogen dog først og fremmest en særegen og nærmest munter oplevelse. Som det perfekte bastardbarn født af de klassiske klichéer om fransk og tysk skriftkultur. Det alvorstunge, vægtige Tyskland med ånd og Goethe, og det legende, satiriske Frankrig med Rabelais og Voltaire. Men alt sammen placeret i en komplet vanvittig historisk setting, der giver de perfekte kulisser for et absurd lille lystspil uden den store substans. På den gode måde. Sodoma og Berlin er altså et let, lille værk om en tung og dyster periode i Europas historie, især når vi som dannede nutidslæsere ved, hvad der fulgte efter Weimarrepublikken. Det er en satire, og som sådan er den god som fremkaldervæske for en lang række absurditeter, der føles så universelle, at det er meget let at overføre til vores egen nutids bryderier … Den særegne blanding af det plastisk franske og det dybe tyske træder frem i oversættelsen og gøre den til en fornøjelse at læse på dansk.«
Litteraturmagasinet Standart, december 2023
»Som et ekspressionistisk maleri … Mellemkrigstidens Berlin bliver ved med at fascinere. I tv-serien Babylon Berlin fremstilles den i hårdkogt film-noir-stil. Yvan Golls kortroman har snarere en ironisk næsten satirisk vinkel på byen. Som et ekspressionistisk maleri af kunstneren Georg Grosz, der var kendt for sine spottende skildringer af Weimarrepublikkens spidsborgerskab.« (4 stjerner)
Jyllands-Posten, 24. august 2023
»Det er simpelthen en sjælden fornøjelse … Således er Sodoma og Berlin en bog om idealernes og værdiernes fuldstændige sammenbrud i en verden, hvor der kun er plads til dagsaktuelle nyheder og attituder. På sin vis kan man sige, at Weimarrepublikken nok afgik ved døden i 1933, men den skød en satellit af sted, som vi lever ganske tilforladeligt og medieret i i dag som en kold masse i stedet for mellemkrigstidens varme masser. Dermed kan nutidens læsere også spejle sig i romanen, men nok i et forvrænget spejl … Skal jeg opsummere min oplevelse af romanen, så bliver det sådan her: Jeg griner og væmmes. Bogens absurditet får af og til grinet frem, men Golls næsten anatomiske eller som det mindste disserkerende beskrivelser, godt hjulpet på vej af det ekspressionistiske sprog, får væmmelsen frem. Det er simpelthen en sjælden fornøjelse. Bogen er fornemt oversat af Anders Ellebæk Madsen og Adam Paulsen, og sidstnævnte har ligeledes skrevet et kontekstualiserende og informativt efterskrift til bogen.«
Bloggen LÆST, 24. juni 2023
»Anbefales … fascinerende, historisk byrundtur og et grotesk og satirisk portræt af et sted og dets mennesker. Berlin er sidestillet med død, mørke, galskab og decadence og afspejler sammen med romanens personer essensen af mellemkrigstiden. Teksten fungerer på flere niveauer og er rig på metaforer. Den er så kompleks, at det næppe er nok for den forudsætningsløse læser at læse den én gang for at forstå den. Efterordet er informativt. Anbefales.«
Lektørudtalelse, DBC, juli 2023