Anmeldelser

»Medrivende … en bugnende skattekiste. Før H.C. Andersen og brødrene Grimm var der en grum og skamløs italiener … Takket være den kyndige redigering og oversættelse har danske læsere hermed fornøjelsen af at kunne kaste sig over disse tekster, der måske ikke kan måle sig med vor egen svanefødte ælling af en nationaldigters sproglige finesser, men som i gru og grumhed overgår handlingen i ethvert af de (børne) eventyr, der læses i dag … Den oprindelige version bestod af en rodet samling tekster, og den nyoversatte danske udgave er da også blot et udvalg bestående af 17 eventyr og historier. Men det virker til at være et godt og bredt udvalg, og de er, som oversætteren m.m. Conni-Kay Jørgensen skriver i sit forord, en skattekiste for folklore- og litteraturforskere. Men andre kan skam også være med, for selv om Straparola bevidst eller ubevidst skriver mere eller mindre, som vi taler og ikke altid i en logisk kontekst, er historierne medrivende … Og så er de på fineste vis illustreret med Erik A. Frandsens dramatiske tuschtegninger, der er inspireret af blandt andre Cézanne, Delacroix, Lundbye og Willumsen, men gengivet med moderne detaljer, der antyder, at fortællingernes temaer vedkommer læsere i enhver historisk tid. Teksterne gør os klogere på vores (eventyr) litterære ophav, og så er de ikke uden morskab og morale, og den slags er der brug for – både i fabler og i vores indimellem forrykte, faktiske verden.« (4 stjerner)

»Det er velkendte, men alligevel meget anderledes eventyr … Anbefales. I denne samling har Conni-Kay Jørgensen udvalgt og oversat 17 eventyr af 1500-tals forfatteren Giovan Francesco Straparola. I introduktionen fortælles historien om Straparola og hans fortællinger, der kan have været inspiration for bl.a. Brødrene Grimm og H.C. Andersen … og man kan i hans grumme, kradse og til tider humoristiske eventyr også se en tydelig lighed med kendte eventyr, som fx Klodshans, den bestøvlede kat og Askepot. Det er velkendte, men alligevel meget anderledes eventyr. Introduktionen til eventyrerne er interessant og sætter Straparolas fortællinger ind i en litteraturvidenskabelig ramme.«