Anmeldelser

»Det er ikke hver dag, man får en festlig og ret vovet hilsen fra 1500-tallet. Men sådan føles det, når man læser italienske Giovan Francesco Straparolas Fornøjelige nætter … hos Straparola er det oftest sådan, at frækhed og skamløshed betaler sig, og at den kloge narrer den mindre kloge. Straparolas tekster er baseret på på mundtligt overleverede eventyr og historier. Straparola var den første til at give dem en skriftlig form og fik dem udgivet i Venedig i 1550-1556, mens bogtrykkerkunsten stadig var ung. Ifølge Conni-Kays Jørgensens fine introduktion plagierede og oversatte han også andre forfattere, herunder både Boccaccios Dekameron og nogle latinske noveller, som senere blev bandlyst på grund af deres obskønitet. Til gengæld har Straparola også selv inspireret en række forfattere, ikke mindst H. C. Andersen og brøderne Grimm. Som læser ser man forlæggene for flere af deres kendte eventyr, og Straparola anses i dag som ophavsmanden til det litterære folkeeventyr … det er rigtig godt, at vi nu kan læse den rene vare i det lille Forlaget Wunderbuchs udgivelse. Samtidig kan vi nyde Erik A. Frandsens 17 illustrationer, én sort-hvid tuschtegning til hver af Straparolas tekster. Frandsen takker blandt andre Cézanne, Caravaggio, PH og Willumsen for inspiration, og vi må takke ham, Straparola, Wunderbuch og Conni-Kay Jørgensen for en meget fin bog.«

»Fik en kolossal litteraturhistorisk betydning … I den smukt illustrerede udgivelse Fornøjelige nætter. Eventyr og historier har den danske filolog Conni-Kay Jørgensen udvalgt og på glimrende vis oversat 17 af de mest indflydelsesrige af de historier, man med større eller mindre ret kan kalde Straparolas. Hvorfor kaldes de indflydelsesrige? Jo, fordi de til tider temmelig grovkornede italienske historier i århundredernes løb gang på gang har været forlæg for stadig mere forfinede eventyr, som for eksempel brødrene Grimms eller vores egen H.C. Andersens … Som Conni-Kay Jørgensen åbenhjertigt indrømmer, så er både Grimm-brødrene og Andersen langt større stilister end deres italienske forgænger, hvis sprog hun kalder alt andet end poetisk. Men kan man lide at læse om fordøjelsesbesvær, blottede balder og kropslugte, er han sjov. Og hans fejl er også sjove. Irland kalder han et sted en by. Og hvad så? Selveste Shakespeare, som også læste Straparola, taler jo et sted om Bøhmens kyster. Det italienske udsagnsord straparlare, som Straparolas navn skal være afledt af, betyder ganske passende at sludre.«

»Medrivende … en bugnende skattekiste. Før H.C. Andersen og brødrene Grimm var der en grum og skamløs italiener … Takket være den kyndige redigering og oversættelse har danske læsere hermed fornøjelsen af at kunne kaste sig over disse tekster, der måske ikke kan måle sig med vor egen svanefødte ælling af en nationaldigters sproglige finesser, men som i gru og grumhed overgår handlingen i ethvert af de (børne) eventyr, der læses i dag … Den oprindelige version bestod af en rodet samling tekster, og den nyoversatte danske udgave er da også blot et udvalg bestående af 17 eventyr og historier. Men det virker til at være et godt og bredt udvalg, og de er, som oversætteren m.m. Conni-Kay Jørgensen skriver i sit forord, en skattekiste for folklore- og litteraturforskere. Men andre kan skam også være med, for selv om Straparola bevidst eller ubevidst skriver mere eller mindre, som vi taler og ikke altid i en logisk kontekst, er historierne medrivende … Og så er de på fineste vis illustreret med Erik A. Frandsens dramatiske tuschtegninger, der er inspireret af blandt andre Cézanne, Delacroix, Lundbye og Willumsen, men gengivet med moderne detaljer, der antyder, at fortællingernes temaer vedkommer læsere i enhver historisk tid. Teksterne gør os klogere på vores (eventyr) litterære ophav, og så er de ikke uden morskab og morale, og den slags er der brug for – både i fabler og i vores indimellem forrykte, faktiske verden.« (4 stjerner)

»Kuriøs … underholdende … dybt interessant. Overbevisende udvalgt, oversat til dansk og introduceret til dansk af Conni-Kay Jørgensen. Det er en kuriøs og meget tilfredsstillende udgivelse. Fortællingerne bærer alle stærkt præg af at komme direkte fra en mundtlig fortælletradition, og deres forfatter har fortjent sit øgenavn. De er grove, stilistisk og fortælleteknisk helt umulige, men gennemgående herlige med et fascinerende udtryk af oprindelighed. Udgivelsen kaster lys på den historiske hvidvaskning af en rå og bramfri genre. Den gradvise retouchering af fortællingernes grusomhed topper selvfølgelig med Disneys uskadeliggørende appropriation i nyere tid, men selv Grimm-brødrene kaldte Straparolas eventyr ‘ikke blot uanstændige, men også skamløst utugtige’. Mens Snehvides onde stedmor hos Disney får præsenteret et vildsvinehjerte som bevis på den uskyldige skønheds død, går det anderledes heftigt til hos Straparola, da tjenestefolkene befales at myrde Skønhvide: ‘da de så, hvor smuk og yndefuld hun var, forbarmede de sig og ville ikke dræbe hende, men de huggede hendes hænder af kroppen og rev øjnene ud af hovedet på hende, så de kunne vise stedmoren, at de unægtelig havde dræbt hende.’ Straparolas fortællinger er ikke alle ligefrem fornøjelige, men de er både underholdende i sig selv og litteraturhistorisk dybt interessante.«

»Det er velkendte, men alligevel meget anderledes eventyr … Anbefales. I denne samling har Conni-Kay Jørgensen udvalgt og oversat 17 eventyr af 1500-tals forfatteren Giovan Francesco Straparola. I introduktionen fortælles historien om Straparola og hans fortællinger, der kan have været inspiration for bl.a. Brødrene Grimm og H.C. Andersen … og man kan i hans grumme, kradse og til tider humoristiske eventyr også se en tydelig lighed med kendte eventyr, som fx Klodshans, den bestøvlede kat og Askepot. Det er velkendte, men alligevel meget anderledes eventyr. Introduktionen til eventyrerne er interessant og sætter Straparolas fortællinger ind i en litteraturvidenskabelig ramme.«