Johnny Kondrup
Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.

Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ.

Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt.

Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed. Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.

I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.

Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

  • forfatter
    Johnny Kondrup
  • titel
    Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen
  • pris
    300 kroner
  • tilrettelæggere
    Klaus Gjørup og Per Andersen
  • indbinding
    halvbind m/mærkebånd
  • format
    14,0 x 21,5 cm
  • omfang
    304 sider
  • papir
    Munken Pure 120 gram
  • skrift
    North
  • oplag
    600 eksemplarer
  • udgivet
    2019/08, 1. udgave
  • isbn
    978-87-93557-19-2

»Led os ind i fristelsen ... i sig selv en ganske forførende essaysamling. At Johnny Kondrup i litteratur­videnskabelig forstand ikke går metodisk til værks, når han fortolker Kierkegaards, Blixens og de andre skandinaviske forfatteres tekster, lægger han ikke skjul på. Såkaldte nykritikere blandt hans akademiker­kolleger ville kunne bebrejde ham, at han alt for ofte blot parafraserer teksterne i stedet for at citere dem. På den måde skiller han jo på utilbørlig vis form og indhold, ville de kunne sige. Såkaldte queer-teoretikere ville kunne bebrejde ham, at han ikke i tilstrækkelig grad rede­gør for kønnets karakter af konstruktion, selvom han har et skarpt blik for det pudsigt »drenge­agtige« i Kierkegaards og Blixens ellers feminine forførelses­objekter. Det ignorerer professoren nonchalant. Der er skam metode nok i selve teksterne, skriver han stolt og lidt provokerende et sted. Det er sine forfatternes fortællinger, han er interesseret i, ikke sine emsige kollegers mening. Fint nok. Så ved vi det. Og så meget desto mere ikke-anspændte kan vi så undervejs gennem Bjerg­taget glæde os over alt det, vi ser og får at vide, når Johnny Kondrup som en anden Vergil leder os ind i Goldschmidts romantistisk tåge­ombruste elver­høje og venus­bjerge, ud til Pontoppidans mere eller mindre forjættede grundtvigianske landsogne eller op i Ibsens og hans byg­mester Solness’ livs­farlige stilladser. Sikke han forfører os. Og sikke bevidste vi bliver. Tak for det.«

Weekendavisen, 6. september 2019

»... der foregår en principiel kulturkamp mellem linjerne ... Har læseren mon nogensinde gjort sig den iagttagelse, at det, vi kalder »virkeligheden«, er præget af det ærlige, gamle ord »Lade-Syge«? Af en vis usoigneret mangel på kunstnerisk konsekvens? Næppe, men der er jo heller ikke så mange romantikere tilbage. Måske den sidste hedder Johnny Kondrup og har titel af professor i dansk. Han skriver sådan her i sin nye bog: »Store dele af det, der uden videre kan gøre krav på betegnelsen virkelighed, er jo præget af en slaphed og en uopmærksomhed, som ingen kunstner ville slippe afsted med i sit værk.« Ud fra dette professionelle og personlige gemyt fortæller Kondrup om to beslægtede fænomener, der, som han skriver, vandrer op gennem litteraturen fra de ældste tider: illusion og forførelse. Kolleger vil sikkert anklage eller ignorere Kondrup, fordi han ikke »følger med« i udviklingen af den teori, de er så besatte af. Men man bør huske på, at det er de teoribesatte, der er utidssvarende, fordi deres ligegyldige teori næsten altid er et hjælpeløst produkt af egen samtid. Når de derfor kræver postkoloniale erfaringer eller økologiteori overført på vores fælles litteraturskat, er det dem, der er utidssvarende. De binder tænkning om litteratur til tidens smålige problemer. ... Kondrups fortælling er opbyggelig litteraturkritik, fordi den peger på samhørighed i vores eksistens og i den danske historie. Da det samtidig er Kondrup og ikke de »moderne« kolleger, der formår at skrive et formfuldendt modersmål, kan man kun ønske, at han må komme til at bære det kierkegaard’ske navn, der også behandles i bogen: Victor Eremita, den sejrende eneboer.«

Kristeligt Dagblad, 1. november 2019

»Velskrevne imponerende analyser hvor man får udvidet sin litterære horisont.«

Lektørudtalelse, oktober 2019

Forlaget Wunderbuch

Skovbakken 35
DK-7800 Skive

+45 4141 8736
post@forlaget-wunderbuch.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Køb bøgerne

Du kan købe forlagets udgivelser hos din
lokale boghandel. Boghandlerne skal bestille
på bogportalen, hvor de har fuld returret.
Du kan også købe bøgerne via netboghandlere.
Særudgaver bestilles direkte hos forlaget