Jens Carl Sanderhoff
Død mands manifest
Død mands manifest er sidste bind i Sanderhoffs romantrilogi Europas floder, og samler op på de to foregående romaner, men er samtidig en selvstændig historie, hvor nøglebegreber for fortællingen er Das Unheimliche, fremmedgørelse og det metafysiske.
En midaldrende dansk forfatter har arvet et hus, og alt hvad det indeholder af kunst, litteratur og musik, i den sydtyske by Freiburg im Breisgau, og drager afsted for at indtage alt dette. Hun kommer nærmere sig selv ved at være fremmed i et fremmed land, men samtidig begynder virkeligheden at opføre sig besynderligt. Hun skriver på et manuskript gennem hele romanen, som løber i et selvstændigt spor, og som afspejler hendes eksistentielle krise.
Trilogiens første del er Europas floder, som fortsættes med Djævlens protegé og slutter med Død mands manifest. De tre bind kan læses som selvstændige romaner, der imidlertid fletter sig sammen til et intrikat mønster. Strukturen minder om floder i et landskab set fra stor højde, der ad forskellige ruter løber sammen i det samme hav. Trilogien bevæger sig fra det brede svæv henover ni menneskers historie, til ni menneskers fortættede nu, for at ende i ét menneskes prisme. En trilogi for læsere, der nyder en smuk og udfordrende fortælling – en romantrilogi for litterære feinschmeckere.
Jens Carl Sanderhoff (f. 1966) er forfatter, digter og komponist. Sanderhoff debuterede som skønlitterær forfatter i 1990 og har også skrevet under pseudonymet Tage Aille Borges. Sanderhoff er autodidakt komponist og har offentliggjort en række musikstykker herunder Dead River for strygere og slagtøj, der indgår i hans romantrilogi.
Anmeldelse
»Fortjener en fremtrædende plads i det danske litteraturlandskab … Med romanen Død mands manifest når vi til vejs ende i Sanderhoffs romantrilogi, der foruden dette værk består af Europas floder og Djævlens protege. Det er en stor og værdig afslutning på trilogien. På én gang en foruroligende og fortryllende smuk undersøgelse af grundlæggende spørgsmål om menneskets væren. … Er hele denne trilogi så ikke en særegen konstruktion stablet på benene for øjnene af os? En virkelighed skabt i sprog? Og alt imens dette sære og gådefulde rulles ud foran os, kigger vi og kigger igen for at erfare, at værkets karakterer spejler sine læsere, de spejler det gådefulde i vores væren. Dette er romanens og trilogiens største bedrift – at række os den gåde vi er.«
Modspor, 1. juni 2017