Peter Brandes
Et gyldent alter til Nørre Nissum Kirke
Med inspiration i middelalderens gyldne altre har kunstneren Peter Brandes arbejdet fem år på at skabe en ny udsmykning til Nørre Nissum Kirke i Vestjylland.
Udsmykningen består af en gylden altertavle med elleve motiver fra Bibelen, et alterbord støbt i bronze samt et nyt knæfald. Indvielsen af udsmykningen fandt sted første søndag i advent 2016.
Bogen viser helt nye fotografier af udsmykning samt Brandes’ skitser og forlæg til altertavlen, alterbordet og knæfaldet. Endvidere får læseren et unikt indblik i processen bag tilblivelsen af udsmykningen og kunstnerens udvikling af værkerne. Bogen indeholder desuden en beskrivelse af Nørre Nissum Kirke skrevet af Henning Fogde, der opridser kirkens historie.
Peter Brandes (f. 1944) er kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Har udsmykket et stort antal kirker. I 1994 modtog Brandes Eckersberg Medaillen og i 2013 Friederich-Hölderlin-Preis.